Jul i familier med alkoholproblemer

I denne søde juletid….

Det starter allerede i november – julefrokosterne. For mange er det ensbetydende med, at nu kan der drikkes frit, uden at der bliver skævet til en. Det gælder ikke mindst for mennesker med alkoholproblemer, der med julefrokosten mener at have en helt legitim grund til at drikke. For andre er det en tid fyldt med angst og bekymring, for hvad sker der, når alkoholen kommer ind? Pinligheder, spirituskørsel, slagsmål, utroskab, skænderier derhjemme – og fortsætter drikkeriet, når julefrokostsæsonen er slut?

Når vi kommer lidt hen i november svømmer medierne over med gode råd om, hvordan man undgår at opføre sig pinligt overfor chefen, hvordan man håndterer tilnærmelse, hvordan man kommer over tømmermændene dagen derpå, og hvor mange spritbilister politiet har taget på de helt store fredage.

Når det så bliver januar, kan vi læse anbefalinger omkring at tage "en hvid måned" - altså en måned uden alkohol. Det kan sikkert også være en god idé for mange mennesker. Men er alvorlige alkoholproblemer først blevet en del af en familie, hjælper en kortvarig pause ikke på det fundamentale

Jul, hygge – og for meget alkohol

Julen er den tid på året, hvor der drikkes allermest alkohol.

Desværre er julen for en del familier alt andet end hyggelig – nogen vil måske tilmed kalde den uhyggelig. I de familier, hvor der er alkoholproblemer, er julen ofte præget af ufred, skænderier og skuffelser – alt andet end den julehygge, vi alle drømmer om.

Danskerne er verdenskendte for begrebet hygge. Men for mennesker med tendens til alkoholmisbrug er hygge ofte en undskyldning for at drikke, og tit ser vi, at mennesker der kæmper med at styre deres alkoholforbrug i det daglige, taber kampen i julen, mens den øvrige familie kæmper indædt, for at opretholde julefreden – en kamp, der også ofte tabes.

Mere end 120.000 danske børn vokser op i familier med alkoholmisbrug

For mange af disse børn er julen så langt fra hjerternes fest.

Når talen falder på familier med alkoholproblemer og alkoholikere, tænker mange umiddelbart på de meget socialt belastede alkoholmisbrugere, men det er vigtigt at slå fast, at langt den største del af alkoholmisbruget i Danmark foregår i helt almindelige ”pæne” familier – hvor misbruget ikke kan ses på ”overfladen”.

Alkoholisme kan ramme alle hjem. I familier med alkoholproblemer er der en høj grad af uforudsigelighed. Der er vendt op og ned på rollefordelingen imellem barn og voksen, så børnene føler et voksenansvar. Disse børn kan i deres hverdag have tendens til at bekymre sig meget, have svært ved at koncentrere sig, føle sig usikre i sociale relationer, og have tendens til at gå med tingene selv. Tit er de rigtig gode til at passe på andre, men dårlige til at passe på sig selv.

Hvornår er det for meget?

Det kan være svært at sige, hvornår et forbrug har udviklet sig til et misbrug, og det kan være svært at vide, hvornår en pårørende har brug for hjælp. En god tommelfingerregel er, at hvis alkohol skaber problemer, så har man et alkoholproblem – og hvis familien føler sig belastede af drikkeriet, så er der et alkoholproblem i familien. Magter man samtidig ikke selv, at bringe sit alkoholforbrug ned på et niveau, hvor også familien har det rart, så har man brug for professionel hjælp.