Gå til indhold
Anastasia Kjærlund Hansen og Claes E. H. Jensen fra Tradiums Tekniske Gymnasium på vej til regionsmesterneskaberne.
Anastasia Kjærlund Hansen og Claes E. H. Jensen fra Tradiums Tekniske Gymnasium på vej til regionsmesterneskaberne.

Pressemeddelelse -

Tradiumelever dyster i forretningstalent og teknologi

Eleverne fra de tekniske gymnasier (htx) og handelsgymnasierne (hhx) sprudler af gode idéer. Det beviser de hvert år ved eksamenen i teknologi og erhvervscase. Nu skal de allerdygtigste elever konkurrere ved DM i Teknologi og Erhvervscase om, hvem der på landsplan har udtænkt de mest innovative produkter og nytænkende forretningsplaner.

Unge fra hele landet er med ved de 5 regionale mesterskaber, der finder sted den 5. september 2018 – blandt andet på Learnmark i Horsens, hvor holdene fra Tradium skal deltage.

Én knap er effektiv og enkel

De erhvervsgymnasiale uddannelser har nogle stærke erhvervsøkonomiske, digitale og tekniske profiler. Det illustrerer DM i Teknologi og Erhvervscase, hvor de unge får lejlighed til at koble teori med kreativ praksis og vise, hvad de virkelig kan

Fra Tradiums Tekniske Gymnasium deltager Anastasia Kjærlund Hansen og Claes E. H. Jensen, der går i 3.g. De har udviklet en appkontrolleret elektronisk enhed, som kan tænde for hårde hvidevarer, køkkenmaskiner osv. ved at trykke den eksisterende kontakt ind og dermed sætte en vask, en opvask, en tørring etc. i gang. Enheden er trådløst forbundet med internettet, og den kan via den tilknyttede app aktivere hvidevarer, husholdningsmaskiner og stikkontakter på et ønsket tidspunkt.

”Det er praktisk, at man ved hjælp af enheden kan fjernstyre sine husholdningsapparter, men det er i høj grad også bekvemt for fx gangbesværede, at man kan aktivere stikkontakter, der kan være vanskeligt tilgængelige.

Der er væsentlige miljøgevinster ved opfindelsen. Den kan gøre ældre hvidevarer ”smarte”, så de ikke behøver at blive skiftet ud for at kunne styres intelligent via en app. Den kan også medvirke til at udnytte den elektriske energi bedre, fx ved at starte hvidevarer om natten, når der er overskud af grøn energi. Vinderchancen er gode, fordi den kort sagt er både enkel og effektiv”, siger Claes om opfindelsen.

Øget salg og service med Ipad
Fra Tradium Handelsgymnasiet er de to fag Virksomhedsøkonomi og Afsætning slået sammen om at løse en problemstilling for en virksomhed. Eleverne får derved mulighed for at arbejde med konkrete situationer, virksomheder og bruge den data omkring virksomhedende kan indsamle. I år har det været butikskæden Normal.

Gruppen med de fire piger, Eliza Greve Rasmussen, Eva Puggaard, Marie Louise Kær Damgaard, Mathilde Kristiansen fra 3.g., har i deres ide arbejdet på at øge servicen i Normal butikkerne. De har analyseret sig frem til, at Matas har en konkurrencefordel i kraft af at de kan yde en service til deres kunder, som Normal ikke kan. Men for ikke at ødelægge Normals koncept med billige produkter, kan man ikke blot ansætte flere medarbejdere. Så for at løse den udfordring har de udviklet et program til en række ”ipads”, der kan være placeret rundt i butikken. 3-5 pr. butik baseret på størrelsen. Det skal være de store Ipads, så kunderne kan få mere viden omkring produkterne evt. forslag til mersalg eller komplimenterende produkter. Derved kan butikkerne øge serviceniveauet og samtidig forhåbentligt salget i butikkerne.

I alt 10 hold går videre fra de regionale mesterskaber til DM-finalen, der finder sted den 26. september 2018 på Børsen i København.

Dommerne ved DM i Teknologi og Erhvervscase er repræsentanter fra det private erhvervsliv i regionerne samt undervisere fra hhx og htx.

Emner

Regions


Om Tradium

Erhvervsskolen Tradium er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger 500 medarbejdere og underviser 3.200 årselever på syv adresser i Randers, Hobro og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere.Læs mere på tradium.dk

Kontakt

Ulrik Burhøj Jepsen

Ulrik Burhøj Jepsen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Kommunikation 50529687
Ulrik Vosgerau

Ulrik Vosgerau

Pressekontakt Kommunikationschef 30513121

Ungdoms-, voksen- og efteruddannelser

”Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier, Randers” er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger ca. 450 medarbejdere og underviser ca. 2.800 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere. Læs mere på tradium.dk