Pressemeddelelse -

Travellink tilbyder billetter til ABBA The Museum

Nordens førende internetrejsebureau, Travellink, indleder et samarbejde med ABBA The Museum. Samarbejdet indebærer, at Travellink kan tilbyde sine kunder på de nordiske markeder at købe billetter til ABBA-museet.

− Der findes en efterspørgsel efter at booke forskellige events og aktiviteter, samtidig med at man booker fly og hotel. Derfor vil vi give vores kunder mulighed for at købe billetter til ABBA The Museum i forbindelse med, at de booker deres rejser, siger Elisabeth Lindberg, som er salgs- og markedschef hos Travellink.

ABBA The Museum åbnede på Djurgården i Stockholm den 7. maj 2013 og har indtil nu haft over 275.000 besøgende. Her bliver man budt på en interaktiv rejse sammen med ABBA – en af musikhistoriens mest succesrige popgrupper. På museet kan man komme i nærkontakt med det meste fra ABBAs fantastiske karriere: musikken, filmene, musicalerne og ikke mindst tøjet.

– Vi tror meget på weekendrejserne, og at ABBA The Museum kan blive et spændende rejsemål i sig selv. Samarbejdet med Travellink er interessant for os, eftersom en stor del af vores besøgende kommer fra de nordiske lande, udtaler Catarina Falkenhav, som er salgs- og markedschef på ABBA The Museum.

På årets Turistgala udpegede de udenlandske rejsearrangører ABBA The Museum som en Top-3-destination i Sverige, og der har været stor interesse blandt udenlandske turister. Mere end halvdelen af de 275.000 besøgende kommer fra andre lande end Sverige – mange fra de nordiske lande.

For mere information:
Torben Nygaard, Corporate Sales & office manager, Travellink Danmark
Mobil: +45 33 17 73 70

E-mail: torben.nygaard@travellink.com


Related links

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • travellink
  • abba the museum

Travellink er Nordens førende internetrejsebureau med virksomhed i Sverige, Norge, Danmark og Finland. Virksomheden har tre forretningsområder: privatrejser, forretningsrejser og konference & event. Travellink indgår sammen med eDreams, Go Voyages og Opodo i ODIGEO, Europas  største internetrejsebureau. ODIGEO er repræsenteret i totalt 40 lande i Europa, Nordamerika, Sydamerika, Asien, Afrika og Oceanien. Virksomheden tilbyder et bredt udvalg af fly, hoteller, biler og kombinationen fly og hotel.

Kontakt

Peter Hellström

Pressekontakt Presseansvarlig +46 (0)73 773 6041