Pressemeddelelse -

TROLLBEADS: Vi har fundet en vinder!

I år var det 10. gang, at den populære og innovative konkurrence People’s Bead løb af stablen. Kreative sjæle fra alle fire verdenshjørner har uploadet deres design i den innovative People’s Bead konkurrence, som det velkendte smykkefirma Trollbeads står bag.

Både designere og jury blev fundet blandt kunder og samlere med en fælles passion for Trollbeads, og de deltog med stor iver i både at stemme for årets tema, hvem der skulle i finalen og på den endelige vinder.

For 10. gang spurgte Trollbeads deres kunder og fans om hjælp til at designe en ny troldekugle til den stadigt voksende, fantasifulde og kreative kollektion, der passer på det originale smykkekoncept. Endnu engang var eventet en inspiration til følgere over hele verden, og de delte deres kreativitet og holdning til de forskellige bidrag gennem Trollbeads’ event-site. Virksomheden modtog flere tusinde originale designs, 24 finalister blev fundet og juryen – bestående af fans og følgere – stemte på, hvilken kugle, der skulle vinde.

Og vinderen er: Magisk Nordlys

Magisk Nordlys er en strålende kugle i italiensk Murano glas, monteret med en kerne i sterling sølv. Troldekuglen bliver lanceret med en skøn historie: Over polarcirklen leger nordlyset på nattehimlen. Pastelgrønt sølvskær og violette toner danser på den satinblå Mælkevej. Magisk og uforglemmeligt som et symbol på den fortryllende natur.

Designeren bag årets vinderkugle Magisk Nordlys er Linda Kucina.

Linda Kucina bor i Letland. Hun har studeret interkulturelle relationer og europæiske studier. Ved siden af et stort fokus på kultur og internationale relationer, er Linda meget fascineret af naturen.

"Jeg har en liste over drømme og mål, og ét af disse var at se nordlys. I september sidste år besøgte jeg Tromsø i Norge sammen med en af mine venner, og vi var så heldige at se det smukke dansende Aurora Borealis to aftener i træk. Jeg tog en masse fotos, men de viste ikke rigtig det, som vi så på himlen. Jeg ville gerne indkapsle mine minder i noget håndgribeligt, og samtidig indfange farverne så tæt på virkeligheden som muligt. Derfor lavede jeg flere akrylmalerier af det legende nordlys over Tromsø. Da dette års People's Bead konkurrence blev annonceret, beskar jeg et af mine malerier til formen på en Trollbeads kugle, og besluttede mig for at deltage - bare for at kunne sige til mig selv, at jeg havde gjort alt for at opnå min drømmekugle."

Magisk Nordlys kan købes i butikkerne og online på www.trollbeads.com.

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Trollbeads så først dagens lys i 1976 i en lille smykkebutik i København, men er i dag vokset, så kvinder over hele verden hver dag glæder sig over deres Trollbeads smykker. Trollbeads er det originale armbånd, hvor du vælger fantastiske smykkekugler, så hvert eneste armbånd eller halskæde bliver helt personlig. Hver eneste kugle er et lille kunststykke. Trollbeads smykker er produceret i de højeste kvalitetsmaterialer:18 karat guld, sterlingsølv, Murano glas, ferskvandsperler, rav og ædelstene. Hver og en glaskugle er håndlavet i en rødglødende flamme, og du finder aldrig to Trollbeads, der er helt ens.

Kontakt

Maria Kieler

Pressekontakt PR & Marketing PR & Marketing 33 93 60 93

Bettina Løvstrøm Pedersen

Pressekontakt Marketing Manager Marketing & PR +45 33 93 60 93