Nyhed -

Pernille Rahbek udsmykker børn af misbrugere

Pernille Rahbek og flere power kvinder slår sig sammen med smykkefirmaet Jewelry & love for at forene velgørenhed med æstetik og karisma. Pernille Rahbek, hvis barndom var fyldt med misbrug og kaos, har valgt at støtte organisationen TUBA og børn af misbrugere.

Smykker med hjerte- og god samvittighed

Projektet ‘Jewelry for a good cause’ går ud på at forene velgørenhed med æstetik og karisma. Kollektionen indeholder otte forskellige smykker, designet af Annemette Djernæs i samarbejde med otte stærke personligheder blandt andet Pernille Rahbek, Hella Joof og Lisbeth Østergaard. Hver af de stærke kvinder har designet et helt unikt smykke, hvor overskuddet går til et velgørende formål, som står deres hjerte nær.

Pernille Rahbek vil bryde tabuet

Pernille Rahbek, som selv er én af de 122.000 børn, der er vokset op med en misbrugende mor eller far, har besluttet, at hendes smykke skal være med til at bryde tavsheden. 

"Jeg føler mig heldig over, at være én af otte kvinder som Annemette ringede til. Det var meget nemt for mig at takke ja, og jeg er utrolig stolt over det smykke, vi har designet sammen!"

"TUBA gør et uvurderligt stykke arbejde. Men der er stadigvæk lang vej endnu til at få den brede offentlighed til at forstå, hvor skadeligt det er for børn at vokse op i misbrugsfamilier. Jeg er meget stolt af, at kunne støtte så stærke kræfter, og jeg håber, at mange vil købe smykket og hjælpe mig i kampen mod at bryde tabuet." fortæller Pernille Rahbek. 

TUBA gør en forskel for børn af misbrugere

Det var med stor glæde, at TUBA modtog nyheden om, at Pernille Rahbek ville dedikere sit smykke til børn fra familier med misbrug. 

"En sådan håndsrækning er virkelig smuk. Vi glæder os over, at Pernille har valgt lige netop TUBA til at være hendes velgørende formål. Hun har en stemme, som mange lytter til." fortæller Henrik Appel, landsleder i TUBA. 

Mere info: 

Lancering: Copenhagen Fashion Week SS16, CIFF Bellacenter 5. – 8. august 2015
Stand E010A - E-hallen – Stylesetters område
http://ciff.dk/areas.jsp
Du kan forhåndsregistrere dig på Ciff.dk – Klik her.



Related links

Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • smykke
  • misbrug
  • børn
  • unge
  • tuba
  • velgørenhed

Kontakt

Sisse Tvegaard Andersen

Pressekontakt Presse- og kommunikationschef 30672486

Henrik Appel

Pressekontakt Landsleder 2014 4171