Nyhed -

TUBA får hjælp fra Danmarks to største musikfestivaler

Roskilde Festival og Smuk Fest sørger for, at året i TUBA starter særdeles godt. Organisationen er hos de to største musikfestivaler i Danmark blevet valgt som modtager af overskuddet fra festivalerne sommeren '14.

Smilet gik højt, da medarbejdere og frivillige i TUBA mødte ind til det nye år, og årsagen var mere end bare fornyet energi. Det var beskeden om, at TUBA, der hjælper unge børn af misbrugere, var blevet udvalgt som modtager af overskuddet fra sidste års Roskilde Festival og Smuk Fest. 

Spotlyset rettes mod unge børn af misbrugere

Under festivalerne sidste sommer var spotlyset rettet mod verdenskendte kunstnere som Stevie Wonder og 50 Cent på Orange og Bøgescenen, men med donationerne er lyset blevet rettet mod udsatte i Danmark. Fælles for donationsmodtagerne er, at de arbejder for at gøre en forskel for socialt udsatte i Danmark.

Ud af 300 forslag til velgørende formål fra festivalgæsterne er TUBA sluppet igennem nåleøjet som en ud af seks heldige modtagere af overskuddet fra Roskilde Festival '14.

Hvorfor TUBA skal modtage donationen, begrunder Roskilde Festival på deres hjemmeside således:

'The six projects all have in common that they focus on conditions of young people. Be it councelling, support, information or caregiving, they all provide young people with an understanding of the resources they possess, and with equipping them with the tools to cope and work with the challenges they face'.

Smukfonden begrunder deres donation til TUBA sådan: 

'Fondens formål er, at støtte initiativer og projekter der arbejder for at fremme fællesskab af den slags, der kan afhjælpe ensomhed og udsathed'.

Smuk Fest og Roskilde Festival bryder med tabu

'Det er en stor og ikke mindst glædelig nyhed at starte det nye år på! Vi er taknemmelige for, at Roskilde Festival & Smukfonden har valgt at donere penge til unge børn af misbrugere. Når Danmarks største festivaler lader fokus hvile på disse unge, skaber det en opmærksomhed, der gør op med det tabu, det er at være barn af en misbruger', forklarer TUBAs Landsleder Henrik Appel.

Donationen til TUBA fra Roskilde Festival er på 100.000 kr. Fra Smukfonden er donationen på 50.000 kr. 

På billedet ses til venstre Iben Olsen psykolog i TUBA sammen med Lotte Winckelmann frivillig hos Roskilde Festival.

Related links

Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • musik
  • donation
  • tuba
  • misbrug
  • unge
  • festival

Kontakt

Sisse Tvegaard Andersen

Pressekontakt Presse- og kommunikationschef 30672486

Henrik Appel

Pressekontakt Landsleder 2014 4171

Relateret materiale