Nyhed -

TUBA TAGER UD I NATUREN

Med projektet ”Natur til et godt liv” ønsker Bikubenfonden at hjælpe til, at udsatte børn og unge får en oplevelse af naturen som det frie rum, der kan give dem mulighed for øget indsigt i egne styrker og udsyn mod deres omverden.

I samarbejde med TUBA er dette nu blevet en realitet, da Bikubenfonden har stillet deres Knagelbjerghus i Svanninge Bjerge på Fyn til rådighed. Allerede i denne weekend var 20 unge, der normalt går i individuel terapi i TUBA, sammen med to medarbejdere i TUBA til en slags udvidet drop-in foredrag i Knagelbjerghus.

TUBA temaer i naturen

Opholdet behandler flere at de samme temaer, som drop-in-møderne i TUBAs afdelinger. Så som hvorfor er det så svært at sige fra? Hvorfor får jeg dårlig samvittighed og føler skyld, når jeg prioriterer mig selv? Og hvordan kan det være, at det er så svært at mærke egne behov? Med denne weekend bliver der mulighed for at behandle flere temaer, og krydre dem med natur.

Kan naturen hjælpe terapi på vej?

Målet med TUBAs projekt er undersøge om naturen vil være med til at øge kreativiteten i refleksionerne hos de unge. Naturen kan måske være medvirkende til, at den unge har lettere ved at se muligheder i deres liv, ligesom det at opnå en grad af accept over for de ting, som den unge ikke kan ændre på, måske også vil være hjulpet endnu bedre på vej med naturens tilstedeværelse.

Tilslutningen til weekenden har været overvældende. Og I TUBA glæder vi os til at finde ud af, hvilken forskel naturen kan gøre for vores unge i TUBA.


Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • unge
  • tuba
  • terapi
  • behandling
  • natur
  • udsatte
  • børn
  • bikubenfonden

Kontakt

Sisse Tvegaard Andersen

Pressekontakt Presse- og kommunikationschef 30672486

Henrik Appel

Pressekontakt Landsleder 2014 4171