Pressemeddelelse -

Lokale kendisser cykler 32.000 kr. hjem til børn af misbrugere

Lokale sportsstjerner og politikere trampede løs en solskinsaften i maj. Masser af kilometer blev tilbagelagt og hver kilometer udløste støtte til TUBA – Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. 

Y’s Mens Club Nordstjernen afslører overskud

Spændingen var stor, da blev overskuddet på de i alt 32.000 kr. fra Nordstjerneløbet i går blev afsløret ved donationoverrækkelsen i TUBA Århus. 

De gavmilde mænd bag Y’s Men's Club udvælger hvert år de formål, som de mener, er værdige at yde støtte til. I år var den ene modtager organisationen TUBA, der hjælper børn og unge fra misbrugsfamilier og den anden var Reden, der er et være- og rådgivningssted for kvinder.

Løbsarrangør Egon Rasmussen er rigtig glad for, at de i klubben valgte at donere penge til TUBA. ’Før dette års løb kendte vi ikke til TUBA, men jeg er rigtig glad for, at vi gjorde vores research, og at vi har fået kendskab til TUBA, fortalte arrangøren på dagen for løbet.

’En sag som jeres, hvor der er så meget svigt, behøver støtte, og vi hos Y’s Mens Club har stor sympati for jeres arbejde’ forklarede Egon Rasmussen ved overrækkelsen.

Børn af misbrugere er tabu-sag

’Vi er enormt taknemmelige for det økonomiske tilskud. Vi har stor efterspørgsel efter vores hjælp netop her i Aarhus, så pengene falder på et knastørt sted, ’ fortæller Kim Kjærgaard, administrations- og driftschef, og fortsætter: ’Børn af misbrugere er en ganske overset gruppe, så derfor glæder det os, at Y’s Men's Club Nordstjernen, benytter sig af de kanaler, de har til at sætte fokus på den tabubelagte sag.’

Fakta

TUBA i Aarhus hjælper unge mellem 14 og 35 år. Over 100 børn og unge venter på at få hjælp.

Hver tiende ung i Danmark har problemer i voksenlivet på grund af forældrenes alkoholmisbrug. 


Related links

Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • donation
  • Cykelløb
  • tuba
  • misbrug

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere.

TUBA tilbyder hjælp til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Hvert år hjælper TUBA 4000 unge via terapi, onlinerådgivning, undervisning og kurser.

Kontakt

Sisse Tvegaard Andersen

Pressekontakt Presse- og kommunikationschef 30672486

Henrik Appel

Pressekontakt Landsleder 2014 4171