Pressemeddelelse -

Når andres misbrug bliver dit problem

I familier med en alkoholisk mor eller far får misbruget ofte mere plads end børn og familieharmoni. Det kan skabe store konsekvenser for børnene - konsekvenser man ofte først mærker sent i livet. Hør mere, når TUBA Viborg på tirsdag inviterer til gratis foredrag om ’At vokse op i en alkoholfamilie'

Som ung fra en familie med misbrug, har du ofte nogle bestemte mønstre og følelser med dig. Du føler skyld og skam og har en oplevelse af ikke at være gode nok, som du er.

TUBA inviterer dig fra en familie med alkohol- og misbrugsproblemer til et drop-in foredrag. Her kan lære om, hvordan disse mønstre opstår, og hvad du kan gøre for at ændre dem.

Drop-in betyder, at du bare kan møde op uden at melde dig til først. Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede. Du er velkommen til at lytte og lade dig inspirere af oplæggene og de andre unges fortællinger. Du kan også deltage i snakken med det, du oplever i din hverdag.

Tag gerne en ven, kæreste eller slægtning med. Vi glæder os til at se dig/Jer i Borgerhuset Stationen på Ll. Sct. Hans Gade 7, 8800 Viborg.

Dette er bare ét iblandt mange flere undervisningstilbud og foredrag, hvor du kan lære mere om livet i en alkoholfamilie, om at kende sig selv og sætte grænser.

Se hele programmet for efteråret på www.tuba.dk/alle-begivenheder og på www.facebook.com/TUBADanmark/events  

Fakta:

TUBA er en landsdækkende organisation, der hjælper alle mellem 14 og 35 år, der er vokset op med forældre, der drikker. Hjælpen er gratis og anonym.

Lyst til at snakke? Hver mandag, onsdag og torsdag fra 18-21 er vores online rådgivning åben. Her kan du helt anonymt, chatte om det du har på hjertet.

Related links

Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • misbrug
  • foredrag
  • tuba
  • børn
  • unge
  • viborg

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere.

TUBA tilbyder hjælp til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Hvert år hjælper TUBA 4000 unge via terapi, onlinerådgivning, undervisning og kurser.

Kontakt

Sisse Tvegaard Andersen

Pressekontakt Presse- og kommunikationschef 30672486

Henrik Appel

Pressekontakt Landsleder 2014 4171