Skip to main content

Nordlys i mørket

Pressemeddelelse   •   Okt 11, 2018 12:30 CEST

Kulturnatten 12. oktober 2018 på Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium slår igen dørene op til Kulturnatten og byder nattens mange gæster velkommen til et mangfoldigt program. Fra kosmiske rejser i Kuppelsalen til speed foredrag for børn, om hvordan det er at bo i rummet.

Mest stolte er vi dog af vores nyeste lysinstallation, som i anledningen af Kulturnatten og efterårsferien belyser den ikoniske bygning for enden af Sankt Jørgens Sø med Nordlys i mørket. Nordlyset er designet af lysdesigner Jesper Kongshaug.

Rumrejser i den smukke Kuppelsal

Ta’ med på en kosmisk rejse i den smukke Kuppelsal. Vi rejser ud og studerer planeterne i vores solsystem, og kigger nærmere på, hvor vi mon kan finde Nordlys. Rumrejserne tager ca. 25 minutter og vises hele aftenen.

Nordlys i mørket

Lysdesigner Jesper Kongshaug har designet Nordlyset, som i den mørke nat belyser den ikoniske bygning for enden af Sankt Jørgens. Oplev de grønne og røde farver af nordlys på Kulturnatten.

Mød fremtidens Mars-forskere

Mød studerende fra København Universitet og DTU der har arbejdet med, hvordan vi mennesker kan overleve på Mars. Følg med i deres forsøg på at bruge bioteknologi til at lave smarte løsninger der kan hjælpe os mennesker ved fremtidige missioner til Mars.

Sjove speed-oplæg til de mindste

Få svar på: Hvordan kan vi flytte til Mars? Hvordan er det at bo i rummet? Hvad er et stjerneskud? Hvilke myter findes om stjernerne? På blot 15 minutter holder vores astronomiguider spændende foredrag, der er velegnede til børn fra 7 år.

18.30: Flyt til Mars

19.00: Når du ser et stjerneskud

19.30: Hvordan er det at bo i rummet?

20.00: Myter om stjernerne

Space talks (foredrag på engelsk)

After 9pm you will be able to attend short and engaging talks about astronomy and space – all of them in English.

21.00: Collonisation of Mars

21.30: From Big Bang to Modern Humans

22.00: Northern Lights

22.30: The dark side

Kun adgang med kulturpas.

Tycho Brahe Planetarium leverer et univers af oplevelser - som er lærerigt for hele familien.

Du kan opleve stjernehimlen, galakser og planeter helt tæt på - både i vores udstilling, på rumrejser i Kuppelsalen eller til foredrag om astronomi og rumfart.