Skip to main content

Sikrere skæring med Deep Cut Protection

Pressemeddelelse   •   Nov 14, 2016 09:30 CET

"Vi arbejder konstant på at øge sikkerheden ved anvendelse af skære- og slibeprodukter. Tyrolit Premium 2 in 1 Deep Cut Protection er et perfekt eksempel på en unik sikkerhedsløsning, som kun vi tilbyder," fortæller Göran Nyberg, Tyrolits nordiske produktchef.

Tyrolit Premium 2 in 1 Deep Cut Protection er en skæreskive med forsænket midterhul til skæring i både stål og rustfrit stål. Det forsænkede midterhul giver en langt mere stabil skæring og giver mulighed for planskæring. For at undgå risikoen for, at kransen slides af under dybe skæringer, har Tyrolit udviklet en stålflange, der ligger som beskyttelse over midterhullet og forhindrer, at kransen løsner sig, eller at skiven sprækker – Deep Cut Protection.

"Deep Cut Protection er et must for alle, der arbejder med planskæring. Vi har bemærket, at flere og flere sikkerhedsrepræsentanter på smedeværksteder anbefaler dette produkt til deres medarbejdere. At skiven desuden skærer dybere, holder i længere tid og dermed bliver mere rentabel er et stort plus," siger Göran.

Klik her for at se filmen, som giver et godt indblik i, hvordan Tyrolit Deep Cut Protection fungerer.

For yderligere information kontakt venligst:

Göran Nyberg, Produktchef, Tyrolit Norden

E-mail:goran.nyberg@tyrolit.com, Tlf.: +46 (0)70-540 87 11

Tyrolit er en af verdens største producenter af værktøjer til slibning, skæring, savning, boring og afretning samt leverandør af værktøjer og maskiner, der er synonym med høj kvalitet, innovative løsninger og stor erfaring. Vi investerer løbende i udvikling af nye teknologier, der er tilpasset de behov, vores kunder og omverdenen har, med fokus på miljøvenlig teknologi. Virksomheden har 29 produktionsanlæg i 13 lande og opererer i mere end 65 lande. Vi var i 2014 omkring 4.600 medarbejdere, havde en omsætning på omkring 600 millioner Euro og er en del af Swarovski Group. Vi har hovedsæde i Schwaz, Østrig. www.tyrolit.com