Skip to main content

Temakampagne 2014: The Danish Link

Pressemeddelelse   •   Feb 10, 2014 13:03 CET

Når danskerne rejser ud i verden, opsøger de gerne steder og events, der har en eller anden relation til Danmark. Den stort anlagte kampagne ”The Danish Link”, som Tysk Turist Information netop har lanceret sammen med danske og tyske samarbejdspartnere, imødekommer denne trend. Danskerne har sat mange spor ude i verden, ikke mindst i Tyskland. Som naboland med en lang fælles historie kan netop Tyskland byde på en lang række dansk-tyske relationer. www.germany.travel/danishlink samler 425 af disse danske spor i 177 byer i Tyskland. Og der venter en bred vifte af smukke og forbavsende danske oplevelser syd for grænsen – åbenlyse som underfundige. Testimonials fra en række kendte danskere skaber opmærksomhed omkring kampagnen. Under overskriften ”Derfor elsker jeg…” fortæller de om deres eget helt personlige favoritsted i Tyskland. Den første ”Tysklands-ambassadør” er Lykke Friis.

Historisk, kuriøst, kulturelt eller kongeligt…
Tysklands turistchef i Danmark, Bernd Hässler, forventer sig meget af kampagnen og er overbevist om, at den vil lokke nye rejsende til Tyskland, men også animere et trofast stampublikum til endnu flere Tysklandsrejser. Også transitturister regner vi med at kunne gøre så nysgerrige, at de tager sig tid til et eller flere stop undervejs i Tyskland. Det nye, interaktive koncept skal for alvor motivere danskerne til at gå på opdagelse, blive klogere og forbløffede. I forbindelse med kampagnen er der også udgivet et trykt Tysklandskort, hvor 50 af de bedste Danish Links præsenteres. ”Historisk, kuriøst, kulturelt eller kongeligt -vi inviterer danskerne til at udforske Tysklands danske spor: på hjemmesiden www.germany.travel/danishlink, i den gratis app - men selvfølgelig allerhelst i virkelighedens verden”, siger Bernd Hässler.

Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.