Pressemeddelelse -

​Ulobby lukker ny funding-runde med ny Bruxelles-baseret investor

København, 22/05/19

Ulobby offentliggør i dag en ny millioninvestering - den tredje i virksomhedens levetid.

“Vi tager nu hul på et nyt kapitel i virksomhedens historie og stempler for alvor ind i Bruxelles. Med denne investering byder vi samtidig velkommen til en Bruxelles-baseret investor i form af Cullen International, der har mange års erfaring med overvågning af politisk regulering i Bruxelles og på tværs af EU. Det åbner samtidig op for enormt mange nye muligheder og synergier, og derfor har jeg store forventninger til det samarbejde,“ siger Anders Kopp Jensen, CEO og co-founder af Ulobby.

Ulobby blev etableret i 2016 af CTO Bertel Torp og Anders Kopp Jensen og er en online platform til Public Affairs og stakeholder management. Virksomheden har i dag 14 ansatte og kontorer på Frederiksberg og i Bruxelles. Formålet med platformen er at gøre det lettere at forstå og præge den politiske agenda – for derigennem at styrke den demokratiske dialog. Og det er der stor efterspørgsel på for tiden.

“Politiske valg skaber mere usikkerhed og flere risici for virksomheder og organisationer både i Danmark og EU. Vi kan mærke på vores mange kunder, både i Danmark og internationalt, at de ønsker en bedre forståelse af, hvad de her politiske forskydninger og paradigme-skift, vi ser på tværs af Europa, vil betyde for dem. Det kan vores platform blandt andet hjælpe dem med," siger Anders Kopp Jensen.

Ulobby blev derudover i marts 2019 udvalgt, blandt flere end 400 ansøgere, til at modtage støtte fra Innovationsfonden til et InnoBooster-projekt, der skal gøre det muligt at identificere holdninger og troværdighed i den politiske debat. Projektet foregår i samarbejde med forskere fra KU. I følge det europæiske iværksættermedie EU-Startups er Ulobby en af de 10 danske startups, som er værd at holde øje med i 2019. 

Michael Bjørnlund fortsætter som bestyrelsesformand for Ulobby i 2019. Udover de to stiftere udgør bestyrelsen af Jens Søndergaard fra CAPNOVA, og CEO for Cullen International, Jean Cullen, indtræder som nyt medlem.

For yderligere info:

CEO & co-founder, Anders Kopp Jensen: +45 3153 3134

Om Cullen International

Cullen International har mere end 30 års erfaring med at analysere og monitorere regulering på tværs af sektorer som tele, media, digital economy og postområdet. Selskabet dækker geografisk udviklingen fra Europa, Nord- og Sydamerika, Mellemøsten og Nordafrika.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • stakeholder
  • pa
  • public affairs
  • politisk monitorering

Ulobby er en software-platform udviklet til Public Affairs-specialister, blev lanceret på det danske marked i

efteråret 2017. Platformen rummer alle nødvendige funktioner og redskaber, der skal til for at sikre et professionelt Public Affairs-setup, herunder politisk og regulatorisk monitorering, styring og koordinering samt budskabsudvikling.

Visionen er at gøre lobbydisciplinen mere demokratisk, transparent og tilgængelig.

Ulobbys kunder spænder fra internationale virksomheder over startups til erhvervsorganisationer, og brancherne dækker bl.a. sundhed, energi, social, uddannelse og tele.