Nyhed -

Unisport Scandinavia og FANT - football for a new tomorrow

Fodbold lægger grunden til en bedre fremtid i et af verdens fattigste lande, Sierra Leone. Ved at skabe forudsætninger for at børn og unge kan spille fodbold, har FANT de seneste år udviklet lokalområder i landet ved at skabe glæde, forståelse og sammenhold. Dette i et land med meget store humanitære problemer som fattigdom, prostitution, krig, misbrug osv.

Vi vil være med og tage vores del af ansvaret

I Danmark og resten af Skandinavien findes der stort set ubegrænsede muligheder for børn og unge for at spille fodbold. Antallet af boldbaner, multiarenaer og andre aktivitetsområder er stort, og udviklingen fortsætter, for at give børn og unge forudsætninger for en aktiv fritid, socialt engagement, fællesskab og glæde.

Unisport leverer og installerer kunstgræs i Sierra Leone

Hvert år udskiftes kunstgræs for at blive erstattet med nyt, ofte for at man kan spille på eliteniveau. Brugt kunstgræs er fuldt funktionsdygtigt og kan genbruges på andre fodboldbaner eller andre aktivitetsområder. Med mange års erfaring i branchen vil vi som samarbejdspartner med FANT være med til at skabe unikke muligheder for børn og unge i Sierra Leone ved at vi hvert år leverer og installerer to kunstgræsbaner.

"Gennem Unisport har vi fået en enestående mulighed for at få den første kunstgræsbane af høj kvalitet til Sierra Leone. I Danmark har vi flere tusinder fodboldbaner af høj kvalitet. I Sierra Leone har de ikke en eneste, så det vil være intet mindre end banebrydende for alle de mange tusinder børn og unge i vores humanitære fodbold klubber i landet"

Erik Rasmussen, Co-Founder FANT

Erik Rasmussen, Co-Founder FANT

Related links

Emner

  • Sociale spørgsmål, generelt

Kategorier

  • kunstgræs fodbold

Kontakt

Mette Würtz Hansen

Pressekontakt Marketingchef, Danmark +45 2074 1500