Pressemeddelelse -

Dansk Opfinderrådgivning åbner kontor på Trinidad & Tobago

Hvordan får man kødet ud af en kokosnød, når man skal drikke dens saft, og hvordan kan man på en smart måde rense saltvand, så det bliver til drikkevand? Det er blot to eksempler på nogle af de aktuelle `caribiske´ udfordringer, som en nyoprettet Opfinderrådgivning i Port of Spain skal hjælpe lokale på Trinidad & Tobago med at løse.

Opfinderrådgivningen, som tvillingeøerne har importeret fra Danmark i samarbejde med Teknologisk Institut, skal rådgive og modne lokale borgeres ideer og afsætte de bedste af dem på licensaftaler med eksisterende virksomheder. Det er en unik `dansk´ model, som passer godt til Trinidad & Tobagos tradition for at satse på innovation og iværksætteri. 

Den danske Opfinderrådgivning har eksisteret i over 40 år og har i denne periode skabt et væld af både arbejdspladser og nye samarbejder baseret på gode borgerideer.

Kasper Birkeholm Munk er teamleder for Opfinderrådgivningens danske delegation, der har været på Trinidad & Tobago i hele marts måned for at hjælpe med at rekruttere, træne og undervise lokale opfinderrådgivere i den særlige disciplin at rådgive borgere om deres ideer.

Det er Trinidad & Tobagos svar på Teknologisk Institut, Caribbean Industrial Research Institute (Cariri), som investerer i at opbygge deres version af en opfinderrådgivning, der henvender sig til alle borgere med gode ideer. Det lokale Ministry Of Planning and Sustainable Development følger også projektet med stor interesse.

Vil du ved selvsyn opleve de gode ideer på Trinidad & Tobago - så flyv fx med Caribbean Airlines nye afgang fra London Gatwick til Port of Spain hver onsdag www.caribbean.sita.aero/itd/itd/Home

Læs mere om Opfinderrådgvningen på deres hjemmeside www.opfind.nu eller på Facebook: www.facebook.com/opfinderraadgivningen?ref=ts&fref=ts

Related links

Emner

  • Medier, kommunikation

Kategorier

  • kultur
  • trinidad
  • tobago
  • opfindelser
  • innovation
  • teknologisk institut
  • danmark

United Spirit Nordic er et nordisk GSA bureau med kunder som Trinidad & Tobago Tourism, Jordan Tourism og Star Clipper. Dere vil på vor newsdesk blive opdateret med information fra både Trinidad & Tobago, Jordan og om Star Clipper sejlskibskrydstogter.

Relateret materiale