Skip to main content

Store rabatter og fordele på julecruise i Caribien og Asien med Star Clippers

Pressemeddelelse   •   Okt 04, 2016 07:58 CEST

Star Clippers er blandt verdens største sejlskibe, og i julen kan du få store cruise-rabatter

Læg julens stress og jag bag jer og sejl med Star Clippers til varmere himmelstrøg. Et julecruise med Star Clippers byder på unikke naturoplevelser, spændende destinationer og en festlig og anderledes julefejring i hyggelige rammer om bord på et stemningsfuldt sejlskib. Undervejs kan I gå på opdagelse i regnskov og på uberørte småøer, besøge kridhvide sandstrande og klipperige laguner eller spille golf og juleshoppe i spændende byer.

Jul i Caribien eller Asien
Star Clippers tilbyder Christmas Cruises til Caribien med skibene Royal Clipper (De Britiske Jomfruøer) og Star Flyer (St. Maarten – St. Maarten). Som noget nyt sejler skibet Star Clipper i år sit julecruise i Sydøstasien på en rute fra Phuket til Singapore, der også indeholder stop i Malaysia.

Et Christmas Cruise med Royal Clipper (10 nætter) eller Star Flyer (9 nætter) afgår henholdsvid d. 17. og 18. december 2016, mens afgangen med Star Clipper (7 nætter) ligger d. 23. december. Priser fra 1670euro eksklusiv havneafgift.

Rejs alene uden single-tillæg på et Christmas Cruise
Ønsker du at rejse alene, kan du undgå at betale single-tillæg i kategori 2-6 på et Christmas Cruise. En single-rejse giver mulighed for at kombinere afslapning og fordybelse på egen hånd med fælles aktiviteter og oplevelser og ikke mindst julehygge med nye spændende bekendtskaber.

Få 600 euro i onboard-credit som par på et Christmas Cruise
Rejser I som par på et Star Clippers Christmas Cruise i 2016, modtager I som noget særligt en onboard-credit på 600 euro per kahyt. Onboard-credit kan bruges i skibets restaurant, bar og Sloop Shop. På Christmas Cruiset er det også muligt for par at medtage en tredje gæst i en delt kahyt uden ekstra beregning (på nær havneafgift).

Læs mere om Christmas Cruises, rabatter og fordele på www.starclippers.com.

Bestil allerede nu et Christmas Cruise i 2017 og få Early booking-rabat

Book allerede nu et Christmas Cruise i 2017 og opnå rabatter og fordele. Booker I turen inden d. 30. april 2017, opnår I 10 % i Early booking-rabat.

Alle priser er eksklusiv havneafgift og fly til og fra cruiset.

Info om Star Clippers
Star Clippers’ skibe er blandt verdens største sejlskibe. De besøger ofte havne, hvor større krydstogtskibe ikke kan lægge til og tilbyder passagerene aktiviteter og en atmosfære, der føles som at være på en privat yacht.

United Spirit Nordic er et nordisk GSA bureau med kunder som Trinidad & Tobago Tourism, Jordan Tourism, Star Clippers, DMC Destination Asia, DMC Bhutan Journeys, Park Hyatt Maldives Hadahaa, Park Hyatt Siem Reap og Hyatt Regency Phuket. I vil på vores newsdesk blive opdateret med information fra de destinationer, selskaber og hoteller, vi repræsenterer.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy