Nyhed -

Opgave på legeplads vundet

Med den nye legeplads i Hellerup Strandpark er et flot og visionært legepladsprojekt bogstavelig talt kommet i havn. Det skyldes ikke mindst Uno Koncepts arkitekt Lena Ohlsen, som har været drivkraften bag løsningen.

"Visionen var at bevare en helhed i forhold til de omkringliggende havnearealer, og derfor tog vi udgangspunkt i havnens ikoner for at udvikle en legeplads, som er unik for Hellerup Strandpark," forklarer arkitekt Lena Ohlsen fra Uno Koncepts hovedkontor i Solrød. "Hvis vi skulle vinde denne opgave måtte vi tilstræbe en løsning, som var traditionel og stilskabende på samme tid. Og det lykkedes!"

Uno Koncept skal nu føre den utraditionelle plan ud i livet, og allerede før sommeren 2012 vil Hellerup Strandpark have en ny legeplads med stor legeværdi og æstetiske kvaliteter. Grundtanken tager afsæt i tre typiske elementer fra området.

"Molen, Havnen og Havet! Det er de tre stærke elementer i området, der giver os et ideelt udgangspunkt for at skabe en enestående løsning. Med klare, styrende linjer og et stilrent udtryk lægger vi op til at tilbyde børnene en fantasiverden, der afspejler det nærmiljø, de befinder sig i. En bådebro i midten forbinder det hele til et samlet socialt areal, hvorfra man kan bevæge sig ud til den verden, man ønsker," forklarer Lena Ohlsen.

Enkelt valg af farver og redskaber

Det er de klare farver hvid, rød og blå, der dominerer planen, suppleret af en grå til at skabe kontrast. Farverne matcher omgivelserne og spiller også en væsentlig rolle for de valgte redskaber. Arkitekt Lena Ohlsen uddyber:

"Vi har for en stor dels vedkommende valgt standardredskaber, der er økonomisk overkommelige. Ved at male dem i de gennemgående farver bliver de alligevel unikke og bidrager til det samlede tema. Temaet har vi ført konsekvent ud i livet med mole, redningsringe, skibsskrue, bro, både, vand og meget mere. Ser man nærmere efter, skjuler de maritime elementer masser af legefunktioner, der styrker balanceevne og fælles lege. Fyrtårnet er både rutsjebane og legehus."

Belægningen er fra Playtop og miljøvenligt produceret af blandt andet gamle bildæk. Fordelen er, at det ikke alene afbøder kraften ved fald, men også kan gennemfarves, så det kan illudere vand.

"Det har været en stor udfordring at arbejde med så stort og prestigefyldt et projekt, og jeg er naturligvis meget stolt over, at vi har vundet opgaven. Jeg kan næsten ikke vente med at se det færdige resultat, der bliver meget synligt i lokalområdet. Legepladsen er for os et skoleeksempel på, at man sagtens kan skabe unikke løsninger ved at bruge standardredskaberne på en kreativ måde," slutter Lena Ohlsen, arkitekt hos Uno.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • hellerup
  • hellerup strandpark
  • hellerup havn
  • uno
  • uno koncept
  • arkitekt lena ohlsen
  • legeredskaber
  • design
  • legepladsprojekt
  • legepladsprojekt vundet
  • opgave på legeplads vundet
  • lars ølgaard

Kontakt

Sanne G. Bay

Pressekontakt Marketingchef +45 61 45 46 49

Relateret materiale