Pressemeddelelse -

DBU og UNO i spændende samspil: nye streetbaner

Alt for mange falder fra, selv om de har været medlem af en fodboldklub. Det vil DBU lave om på, og de har valgt Uno Koncept som leverandør af en helt ny Street Soccer bane.

Ser man på aldersgruppen 13-18 år, falder 4 ud af 5 fra, selv om de har spillet fodbold i en klub. Med andre ord: 80 procent af alle fravælger organiseret fodbold, og det tal er ikke overraskende alt, alt for højt for DBU, Dansk Boldspil Union. Derfor går unionen nu ud i en stor modoffensiv, der i bogstaveligste forstand skal få unge og voksne tilbage på banen.

"Der er mange grunde til, at et stort antal fravælger den traditionelle, turneringsbaserede 11-mands fodbold," medgiver projektleder Flemming Jensen fra DBU. "Men da vi kan se, at mange bliver ved med at spille foldbold under mere uhøjtidelige former, er vi overbeviste om, at de kan inspireres til at genfinde boldglæden. Med DBU Street projektet vil vi etablere mindre baner overalt i landet, og efter en udbudsrunde har vi valgt Uno Koncept som leverandør."

DBU er et unikt og meget værdifuldt brand, og derfor har det været stramt styret proces at finde frem til leverandøren af minibanerne. Flemming Jensen forklarer:

"Hvis vi skal anbefale – og give støtte til – en bestemt type bane, så skal den leve op til vores kvalitetskrav, være et gennemarbejdet produkt og være i stand til at kombinere holdbarhed med attraktiv økonomi. Uno Koncept bød ind på opgaven, og de har udviklet et helt nyt produkt, der udmærker sig ved at være en vedligeholdelsesfri og meget funktionel løsning."

Projektlederen forklarer, at der altid skal være en klub med i billedet, når de nye minibaner skal etableres. Men initiativet kan sagtens komme fra en forening, en kommune eller et boligselskab.

"Vi har et ambitiøst mål om at anlægge 150 baner til fremme af breddefodbolden over en 3-årig periode. Så nu er det op til danske og færøske klubber, kommuner og andre interesserede at komme med planer og ansøgninger. Takket være samarbejdet med Uno Koncept har vi i hvert fald fået et attraktivt produkt til en attraktiv pris med DBU Multibanen," slutter projektleder Flemming Jensen.

Den nye banetype kan danske og færøske klubber og initiativtagere også få glæde af. Den er næsten vedligeholdelsesfri og kan etableres til en attraktiv pris. Med banen får sportsklubberne bedre muligheder for at fastholde de unge og på længere sigt styrke folkesundheden.

_____________________________________

Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • minibane
  • dbu multibanen
  • dbu street projekt
  • dbu street
  • flemming jensen
  • street soccer
  • sport
  • uno koncept
  • uno
  • boldbane
  • miniarena
  • boldspil
  • dansk boldspil union
  • dbu
  • breddefodbolden
  • fodboldklub
  • fodbold
  • multibane
  • streetbaner
  • nye streetbaner
  • dbu og uno
  • dbu uno
  • uno streetbaner
  • street baner
  • uno og dbu i samarbejde

UNO forhandler legeredskaber, multibaner og udendørs fitness fra flere af Europas største og førende producenter. Virksomheden er etableret i 2004 og har siden starten haft fokus på at tilbyde kunderne enestående valgfrihed, rådgivning og kvalitet. UNO blev kåret som gazelle virksomhed i 2010 og 2011.


Kontakt

Kenneth Lyngsøe

Adm. Direktør 0045 21 29 60 71