Pressemeddelelse -

Ringparken fester på søndag - 12 nye legepladser!

Nu indvier boligforeningen Ringparken i Roskilde sine nye legepladser og motionsanlæg. Det sker med masser af aktiviteter for beboerne søndag den 3. juni klokken 13.

Alle sejl er sat til for at markere, at det er nye tider for boligforeningen Ringparken i Roskilde. Borgmester Joy Mogensen klipper snoren over og indvier dermed hele 12 nye legepladser og motionsanlæg for både børn, unge, voksne og ældre. Det ambitiøse projekt er kommet i stand på beboernes eget initiativ, og det er de stolte over i Ringparken.

"Vi har i høj grad lyttet til beboernes ønsker, og takket være et tæt samarbejde med Uno Koncept har vi også været i stand til at føre planerne ud i livet," siger bestyrelsesmedlem René Lauge-Simonsen fra Ringparken. "Vi har for eksempel fået kunstgræs i stedet for det traditionelle faldsand. Og hver af pladserne har fået en individuel profil."

Ringparken har også samarbejdet med Uno Koncept i forbindelse med indvielsen, hvor man gerne vil demonstrere, hvad man – blandt andet – kan bruge de mange nye faciliteter til. Her har de allieret sig med Teresa Heimann, konsulent og fitnessekspert hos Uno Koncept.

"Beboerne og bestyrelsen har arrangeret skattejagt, så børnene kommer rundt til de nye legepladser. Derudover har vi arrangeret parkourshow med Freerun Denmark og fitness for alle – også de ældre – så beboerne kan blive inspireret til at komme godt i gang. Der er etableret rigtig gode muligheder for motion lige uden for gadedøren," fastslår Teresa Heimann.

Den store åbningsfest foregår klokken 13 søndag den 3. juni, og det sker med udgangspunkt i parkouranlægget Sdr. Ringvej 56 i Roskilde.


Related links

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • fitnessinstruktør
  • teresa heimann
  • kunstgræs
  • roskilde
  • 3. juni
  • motionsanlæg
  • åbingsfest
  • indvielse
  • seniormotion
  • fitness for alle aldre
  • fitness for alle
  • parkour
  • free run denmark
  • freerun
  • parkour show
  • 12 nye legepladser
  • ringparken
  • boliselskabet sjælland
  • uno koncept
  • legepladser
  • borgmester joy mogensen
  • ringparken fester på søndag - 12 nye legepladser!
  • rené lauge-simonse

UNO forhandler legeredskaber, multibaner og udendørs fitness fra flere af Europas største og førende producenter. Virksomheden er etableret i 2004 og har siden starten haft fokus på at tilbyde kunderne enestående valgfrihed, rådgivning og kvalitet. UNO blev kåret som gazelle virksomhed i 2010 og 2011.


Kontakt

Sanne G. Bay

Pressekontakt Marketingchef +45 61 45 46 49