Skip to main content

Grundfos går sammen med Valtech for at skabe bedre kunderejser

Pressemeddelelse   •   Apr 12, 2018 07:31 CEST

Gennem samarbejde med det globale digitale bureau Valtech, skal Grundfos’ digitale potentiale indfries og sikre øget værdi for kunderne gennem optimale kunderejser.

Grundfos går ikke stille med dørene omkring deres 2020 strategiplan, som bl.a. indbefatter ambitionen om en reel digital transformation i alle virksomhedens afkroge. Et led i dette er at give kunder og slutbrugere den bedst tænkelige oplevelse på tværs af alle berøringsflader Derfor skal de fremadrettet mødes af en hjemmeside, der tager dem i hånden og guider dem gnidningsfrit gennem deres rejse, forklarer Søren Thingholm, Business Director i Valtech, og ansvarlig for det nyetablerede samarbejde:

”Opgaven her er ret klar: Gør det så enkelt som muligt for Grundfos’ kunder og slutbrugere at samarbejde med dem. Det lyder måske simpelt, men dækker over en utrolig ambitiøs tilgang, hvor Grundfos har vist en digital modenhed, der både sætter høje krav men også giver mange muligheder. Det er projekter som dette, hvor vi virkelig kan få lov til at spille på alle tangenter.”

Et nyt univers – fra bunden og op

Der er skam heller ikke tale om blot at lave en pæn ny hjemmeside. Grundfos’ nye hjemmeside vil blive bygget på Adobes Experience Manager platform, som Valtech har leveret flere andre projekter på.

”Vi skaber et helt nyt univers fra bunden. Den nye side bliver således bygget på et solidt fundament af eksisterende viden og data om Grundfos’ besøgende, og vil løbende blive opdateret så den fortsat reflekterer brugernes præferencer og dermed giver dem relevant kommunikation frem for generisk støj. Derudover vil den understøtte Grundfos’ globale setup, ved at muliggøre gnidningsfrie globale udrulninger, der samtidig giver plads til lokale tilpasninger og dermed sikrer den gode kunderejse på tværs af lande og kontinenter”, uddyber Søren Thingholm, som samtidig har svært ved at holde sin begejstring tilbage for det nye samarbejde:

”Det er jo altid en fornøjelse at være en del af de større digitale transformationer. Og det gør det jo ikke mindre spændende, når det er i samspil med en virksomhed som Grundfos, som ikke kun er kendt og respekteret for selve deres virksomhed men også for deres samfundsansvarlige tilgang til forretning og udvikling. Vi har allerede oplevet, at Grundfos har et meget digitalt modent mindset, særligt i forhold til målsætninger og forventninger, og vi ser frem til at være med til at realisere deres høje digitale ambitioner”.

Valtech er blandt Danmarks førende digitale bureauer, designet til at skabe succes for virksomheder i den nye digitale økonomi. Vi designer, vi bygger og vi plejer digitale økosystemer – altid med fokus på innovative, elegante og gnidningsfrie kundeoplevelser

Vores kontorer i København og Aarhus tæller i dag mere end 160 medarbejdere, heriblandt digitale strateger, UX’ere, designere og naturligvis udviklere med ekspertise i de førende digitale platforme.
Valtech indgår i den globale Valtech Group, med mere end 2800 skarpe digitale hjerner fordelt på 40+ kontorer i bl.a. London, Paris, New York og Singapore. Listen af danske og internationale kunder tæller bl.a. L’Oreal, Novo Nordisk, Novartis, Coloplast, Trygfonden, Nilfisk, Carlsberg Byen, Arla, Bayer, NNE Pharmaplan og Mærsk.