Pressemeddelelse -

Vækst skaber udvikling hos Valtech

Mandag den 12. juni offentliggjorde Valtech sit årsregnskab for 2016, der viser en vækst på 37% og et resultat på DKK 15,904 mio. Forklaringen er stærke samarbejdsrelationer, synergi i den globale koncern og især satsning på den udvikling, som resultatet giver endnu mere plads til.

”Vi er blevet bedre til at udnytte vores kapacitet – og at styrke den. Det er de primære årsager til vores positive årsregnskab for 2016, og at 2017 allerede tegner sig særdeles positivt. Her fra både Holmen i København og Århus, evner vi at få landet nogle store engagementer. Samtidig står vi stærkt som del af en global koncern, fordi vi arbejder med kunder og i teams på tværs af kontinenter,” siger Carsten Brogaard Jensen, der er Managing Director for Valtech i Danmark, Tyskland, Frankrig og Schweiz.

En stor del af æren for 2016-regnskabet går til internationale projekter, fordi det digitale, globale bureau har en udsøgt evne til at arbejde agilt og på tværs. Det er senest blevet understreget af satsningen på international talentudvikling. Initiativet udspringer fra kontoret i København på grund af udfordringen med at finde kvalificerede kompetencer nok inden for digital design og udvikling.

”Fortsat vækst kræver, at vi inhouse har kompetencerne til at indfri kundernes ønsker og behov. Vi har set os udfordret på det danske arbejdsmarked. I 2016 tog vi derfor initiativ til vores første internationale talentprogram, hvor vi finder og former talenter direkte fra skolebænken. Det har været en kæmpe succes, og vi er nu i gang med andet talentforløb. Denne gang i tæt samarbejde med vores kontorer i Paris, Amsterdam og München,” fortæller Carsten Brogaard Jensen.

Talentprogrammet har opbygget Valtechs særlige Adobe team fra nul medarbejdere i marts 2016 til 20 medarbejdere i juni 2017. Forventningen er, at teamet og Valtech vokser fortsat. Også inden for virtual reality, smart beacons samt data og insights satser Valtech på innovation i disse år. Årsagen er stigende efterspørgsel på rådgivning og løsninger inden for især disse områder.

”Vi gør en hel del for konstant at holde os i det digitale førerfelt. Via konceptet Co_lab allierer vi os med kræfter, der har fingeren på pulsen. Konkret ved at start-ups og innovative vækst-teams fra kunderne har fået plads på vores domicil,” forklarer Managing Director Carsten Brogaard Jensen.

I Co_lab arbejder innovative teams med deres forretningskoncept fra ide til launch i Valtechs miljø med kompetencer inden for digital strategi, design og udvikling. Også management consulting, der kan hjælpe dem videre i processen er tilgængeligt på bureauet. Konceptet Co_lab startede op i april 2017 med ideudvikling, innovation og kreativitet som mål og på tværs af de tilknyttede virksomheder, der indtil videre omfatter blandt andet Uber, Simple Feast, Tobi og Volcano.

Emner

  • Hel-, delårsrapporter

Valtech er blandt Danmarks førende digitale bureauer, designet til at skabe succes for virksomheder i den nye digitale økonomi.

Vi designer, vi bygger og vi plejer

Vores kontorer i København og Aarhus tæller i dag mere end 160 medarbejdere, der alle arbejder for at hjælpe virksomheder med deres digitale transformationer. Med alt fra digitale strateger, UX’ere, designere og naturligvis udviklere med ekspertise i de førende digitale platforme, hjælper Valtech hele vejen: Vi designer, vi bygger og vi plejer digitale økosystemer – altid med fokus på innovative, elegante og gnidningsfrie kundeoplevelser.

Samarbejdspartner og leverandør på nogle af de største digitale globale projekter

Valtech indgår i den globale Valtech Group, hvilket betyder, at et samarbejde med Valtech giver direkte adgang til mere end 2800 skarpe digitale hjerner fordelt på 40+ kontorer i bl.a. London, Stockholm, Paris, Amsterdam, München, Geneve, Buenos Aires, New York, Singapore og Bangalore.

Kombinationen af vores størrelse og vores kompetencer har gjort os til et af de bureauer, der kan løfte de største og mest komplekse digitale transformationer på globalt plan.

De danske og internationale kunder, der sætter deres lid til vores evner og visioner, tæller bl.a. L’Oreal, Novo Nordisk, Novartis, Coloplast, Trygfonden, Nilfisk, Arla, Bayer, NNE Pharmaplan og Mærsk.

Kontakt

Maria Brunckhorst Schmidt

Pressekontakt Marketing Manager Presse og kommunikation 30162814

Carsten Brogaard Jensen

Managing Director

Relateret materiale