Gå til indhold
Gaffa anbefaler syv VEGA-koncerter i juni

Nyhed -

Gaffa anbefaler syv VEGA-koncerter i juni

En række af VEGAs kommende koncerter anbefales af Gaffa i deres artikel om juni måneds mest spændende koncerter. Her sætter magasinet fokus på 25 af de mest lovende koncertoplevelser, der er i vente i resten af juni. Her nævnes bl.a. de udsolgte koncerter i VEGA med snart albumaktuelle Mew den 12. juni, intimkoncerten med det berømte britpop-orkester Suede den 26. juni og hiphop-kollektivet OFWGKTA den 27. juni. Men Gaffa anbefaler også koncerter, som man stadig kan nå at få billet til, nemlig de følgende fire:

EaggerStunn – store i dansk dancehall
Blandt de koncerter Gaffa anbefaler, som der endnu er billet til, er koncerten med EaggerStunn torsdag den 6. juni. Gaffa kalder duoen EaggerStunn ”et af sidste års helt store gennembrud og et af de største navne på den danske dancehall-scene”. Koncerten er en ekstrakoncert, da den oprindelige koncert i VEGA i april hurtigt blev udsolgt. Med som opvarmning har EaggerStunn ingen ringere end den nye duo Ponyblod, bestående af Tue Track fra Malk de Koijn og rapperen Khal Allan, samt Benjamin Kissi
EaggerStunn / 6. juni i Store VEGA – Læs mere  og køb billet

Legendariske My Bloody Valentine
Desuden fremhæver Gaffa koncerten med det legendariske støjrock-band My Bloody Valentine, der kommer til Store VEGA torsdag den 13. juni. Gaffa fortæller bl.a., at My Bloody Valentines koncert på Roskilde Festival i 2008 fik de maksimale seks stjerner fra Gaffas anmelder, så der skulle være noget at glæde sig til i denne omgang også. Med My Bloody Valentines nye album m b v – deres første i 22 år – indtager de nu Store VEGA.

My Bloody Valentine / 13. juni i Store VEGA (Få billetter) – Læs mere og køb billet

Sen souldebut fra Charles Bradley
Den amerikanske soulsanger Charles Bradley sætter Gaffa også fokus på. "Musikalsk er han blevet sammenlignet med soul-legender som James Brown og Otis Redding, og trods en alder på 65 år albumdebuterede Bradley først i 2011. Tidligere i år udkom hans andet album, Victim of Love, der fik fem stjerner af Gaffa”, skriver de. Charles Bradley & His Extraordinaires går på scenen i Lille VEGA mandag den 17. juni kl. 21.
Charles Bradley & His Extraordinaires / 17. juni i Lille VEGA (Få billetter) – Læs mere og køb billet

Paramore rocker VEGA
Den sidste af de i alt syv anbefalede VEGA-navne er det store amerikanske rockband Paramore, der spiller i Store VEGA den 24. juni. Gaffa skriver: ”Paramore er kendt for deres halvhårde, men melodiske rock med den karismatiske, rødhårede Hayley Williams i front.” Du kan opleve dem til denne koncert, der er en del af bandets turné med deres nye selvbetitlede album.
Paramore / 24. juni i Store VEGA (Få billetter) – Læs mere og køb billet


De udsolgte koncerter på listen er:
Mew / 12. juni i Store VEGA (Udsolgt) – Læs mere
Suede / 26. juni I Lille VEGA (Udsolgt) – Læs mere
OFWGKTA / 27. juni i Store VEGA (Udsolgt) – Læs mere

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark