Skip to main content

Gode anmeldelser fra Roskilde til VEGA-navne

Nyhed   •   Jul 09, 2013 15:18 CEST

Årets Roskilde Festival er netop overstået, bl.a. med en række koncerter med danske og udenlandske navne, der også giver koncert i VEGA de kommende måneder. Så hvis man gik glip af dem på Roskilde, kommer muligheden igen til efteråret. Mange af dem har fået flotte anmeldelser på Roskilde, som her er udpluk fra. 

Disco på Orange og fem stjerner til Bugg

Den officielle åbning af Orange Scene stod den danske discoprins Vinnie Who for, og det affødte gode anmeldelser til den festlige koncert. Læs mere om åbningskoncerten HER. Vinnie Who kan opleves igen i VEGA til oktober.
Vinnie Who / 17. oktober i Store VEGA Læs mere og køb billet

Blandt Roskilde Festivals koncerter med store internationale VEGA-navne, stod især koncerten torsdag på Odeon med engelske Jake Bugg frem. Den unge guitarist og sangskriver imponerede bl.a. Berlingskes anmelder, der gav koncerten fem stjerner under overskriften "Fremtiden hedder Jake Bugg". Også Soundvenue var overbevist af Buggs stærke sange og kvitterede med fem stjerner
Jake Bugg / 18. november i Store VEGA Læs mere og køb billet

Venlig vildmand og house-fest

Lørdag eftermiddag stod en anden stor, ny stjerne på samme scene. Amerikanske Matthew E. White (billedet) blev kaldt "verdens venligste vildmandaf Politiken, der gav koncerten med numre fra debuten Big Inner fire stjerner, ligesom Soundvenue, der kaldte koncerten et "sejrstogt"Undertoner kvitterede med fire et halvt U og efterlyste lidt flere numre, men konkluderede: "Hvad han faktisk spillede, var dog for det meste ganske fremragende, og når det samtidig blev leveret af et mere end kompetent band, var der kun få andre, der ville have været et bedre match til den varme sommersol."

De fleste anmeldere var enige om, at Matthew E. White og hans band var både venlige og vidunderlige, men at koncerten var en smule for lav og kort. Derfor er det godt, at der er mulighed for revanche med en længere koncert under andre forhold i Store VEGA allerede til september.
Matthew E. White / 9. september i Store VEGA Læs mere og køb billet

I den mere elektroniske, feststemte afdeling var den unge house-duo Disclosure et hit på Roskilde. Bandets kommende koncert i Lille VEGA 7. november blev annonceret under festivalen, og det lader til, at der er noget at se frem til. Med overskriften "popomfavnende house slog gnister" gav Soundvenue fem stjerner, og Gaffa kvitterede med fire og skrev, at duoen "leverede torsdagens mest sammenhængende og mest uforstyrrede fest på Apollo.Se videoen til Disclosures "When a Fire Starts to Burn" herunder.
Disclosure / 7. november i Lille VEGA - Læs mere og køb billet


Ros til danske pop-personligheder
Den måske mest roste danske koncert på årets festival blev leveret af Quadron, der kommer tilbage til VEGA den 30. oktober. Sangerinden Coco O med band høstede lørdag aften fem stjerner i både Berlingske og SoundvenueUndertoner gav også fem U'er og skrev: “Al den inderlighed, der både kom til udtryk i musikken og i musikerne var den perfekte mulighed for Quadron til at grave sig dybt ind i Roskilde-publikummets hjerter, og den chance greb de.“ Koncerten i Store VEGA er udsolgt, men man kan skrive sig på venteliste i håb om flere ledige billetter eller en ekstrakoncert.
Quadron / 30. oktober i Store VEGA - Læs mere og skriv på venteliste

Også Marie Key, der har lagt landet ned med albummet De her dage, imponerede anmelderne med sin koncert på festivalens næststørste scene, Arena. Berlingske og Ekstra Bladet mener, hun fortjente fem stjerner, og Politiken belønnede Key med hele seks hjerter og de flotte ord: "Sangerindens karriere kulminerede i Roskilde med en noget nær perfekt koncert."
Marie Key / 16. november i Store VEGA - Læs mere og køb billet

Succes på Pavilion Junior

Allerede i festivalens opvarmningsdage fik to VEGA-aktuelle navne markeret sig. Mandag optrådte den fandenivoldske popkomet  foran et proppet telt med hits som "Pilgrim" og "Glass". Soundvenue gav fire stjerner, ligesom Gaffa, der skrev om MØ: "når hun er bedst, groover og swinger hun på et niveau, der lever op til den internationale succes."
MØ / 28. november i Store VEGA - Læs mere og køb billet


Tirsdag var det den aarhusianske rock-kvintet Go Go Berlins tur på Pavliion Junior. Bandet har endnu ikke udgivet deres debutalbum, men har allerede ry for at levere ægte rock'n'roll-koncerter. Undertoner gav koncerten fire U'er og Gaffa fire stjerner under overskriften “Fra fortiden og ind i fremtiden – Go Go Berlin bragte rockfesten til Roskilde“. De bringer rockfesten videre til VEGA til november.
Go Go Berlin / 21. november i Lille VEGA Læs mere og køb billet

På festivalen kunne man også opleve When Saints Go Machine, Indians og Schultz and Forever, der alle er på vej til VEGA, samt en række udenlandske navne, som har spillet i VEGA inden for det seneste halve år, f.eks. Crystal Castles, Kendrick Lamar, Killer Mike og Unknown Mortal Orchestra.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar