Gå til indhold
Nyt VEGA Magasin på gaden

Nyhed -

Nyt VEGA Magasin på gaden

Nyt VEGA Magasin på gaden
For ottende gang har VEGA samlet interviews med nye, lysende kunstnere, de bedste koncertfotos og bandomtaler m.m. i VEGA Magasinet Vol. 8, der udkommer i dag.

Det bobler derude. Af ny musik og overraskende koncertoplevelser. Både i Danmark og i udlandet dukker nye stjerner op, og mange af dem lægger vejen forbi VEGA i efteråret. I det nyeste nummer af VEGA Magasinet, har vi snakket med flere af fremtidens kunstnere for netop at sætte fokus på alt det nye, skønne musik.

De bedste, der kommer
Fra Danmark finder man på forsiden Mads Björn, der tidligere i år slog igennem med sine drømmende og folkede pop-sange, og inde i bladet møder vi internationale, up-coming kunstnere som britiske Django Django, der fjoller rundt og fortæller om deres skæve festrock.

Vi har også snakket med den canadiske soul-sangerinde Cold Specks med den kuldegys-fremkaldende sprøde stemme om det at være genert og skrive private sange.

Under VEGA Highligts finder man udvalgte koncerter, som man kan opleve i efteråret, og i fotoreportagerne og koncertbillederne kan du se VEGA-fotografernes bedste pletskud fra tidligere koncerter.

VEGA og musikken
VEGA Magasinet er også læsernes kig ind bag VEGAs mahogni-ternede facade. I VEGA Magasinet nr. 8 fortæller vi om, hvordan Store VEGA nu er fuld af miljøvenligt LED-lys, vi møder en bartender, der har 10 års jubilæum, vi er med på Roskilde Festival med de frivillige, og vi dykker ned under VEGA og finder husets spøjse detaljer.

En del af byen
VEGA Magasinet vil i løbet af den næste uge dukke op på cafeer, i biografer og kaffebarer og mange andre steder i København. Man vil også kunne tage magasinet med hjem, når man har været til koncert i VEGA eller Ideal Bar. Eller man kan læse VEGA Magasinet Vol. 8 online lige her:
 
Open publication - Free publishing - More interviews

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Relateret materiale

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark