Gå til indhold
Overdådig indiefestival i VEGA på lørdag

Nyhed -

Overdådig indiefestival i VEGA på lørdag

På lørdag er der kun ét sted for fans af indie-musik at befinde sig! Choir Of Young Believers indtager nemlig Store VEGA sammen med hele fire andre bands, hvilket giver anledning til en indiefestival - afsluttet med hovednavnets sidste koncert på deres igangværende Danmarksturné.

Afslutning på Danmarks-turné
Som afslutning på bandets Danmarks-turné inviterer Choir Of Young Believers til et brag af en indie-fest i Store VEGA på lørdag den 13. oktober, hvor en række spændende bands vil underholde, inden bandet selv indtager scenen.

Indtil videre har Choir Of Young Believers begejstret anmeldere og pubklikum på deres igangværende turné, hvor det tidligere COYB-medlem Anders Rhedins helt nye soloprojekt Dinner har været med som fast support. Og Dinner er blot ét af de navne, som man også kan opleve på lørdag.

Support-perler
Ved koncerten i Store VEGA på lørdag, får publikum mulighed for at opleve hele fire opvarmningsbands således, at aftenen mere har karakter af en festival - med Choir Of Young Believers som hovednavn naturligvis.

Udover ovennævnte Dinner optræder duoen Snake & Jet´s Amazing Bullit Band, der i foråret udgav deres tredje album, Stuff That Rotates.

Herudover er de albumaktuelle The Late Great Fitzcarraldos på plakaten. Bandet, der tæller medlemmer af både I Got You On Tape og Choir Of Young Believers, har netop udsendt albummet Listen To The Sound Of The Late Great Fitzcarraldos, som er blevet taget godt i mod blandt danske anmeldere.

Det fjerde navn som Choir Of Young Believers præsenterer på aftenen er Rough Days For Diamond Trade. Bag navnet står musikeren Frederik Sølberg, som tidligere på året ep-debuterede som soloartist efter i mange år at have slået sine folder i forskellige københavnske indie-bands.

Choir Of Young Believers Indiefestival / 13. oktober i Store VEGA - Læs mere og køb billet

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Relateret materiale

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark