Gå til indhold
Tæt på VEGAs Udvalgte: Alice Boman

Nyhed -

Tæt på VEGAs Udvalgte: Alice Boman

I dette interview præsenterer vi det syvende og sidste navn til VEGAs Udvalgte 2014, sangerinden Alice Boman, der sammen med de øvrige udvalgte kan opleves live den 31. januar.

Hvad er Alice Boman for et musikalsk projekt?

– Det er mig og de sange og melodier, der fremkommer ved pianoet, elorglet eller synthesizeren. Det er mit åndehul og en måde for mig at afreagere på. Det er helt enkle sange, men jeg kan godt lide at lege med stemninger og forskellige lag i musikken. Min ep "Skisser" er en hjemmeindspilning, der egentlig aldrig skulle være udgivet. Jeg er begyndt at spille lidt med andre nu, og det har jeg altid drømt om.

Hvis du skal vælge bare én sang, der giver et godt indtryk af din lyd, hvilken en vælger du så og hvad er historien bag nummeret?

– Det er et svært spørgsmål. Det føles, som om ens lyd ændrer sig hele tiden og samtidig ikke. "Waiting", som er den af mine sange, der er nået bredest ud, er måske et godt eksempel på den enkle, afpillede, men samtidigt dybe lyd, som jeg vil have frem. Historien bag "Waiting" er den samme som de andre sange på "Skisser": Den blev skrevet og indspillet hurtigt uden nogen idé om, hvordan den skulle ende. Mere som en skitse, man kunne arbejde videre på.

Hvilket kendt album har været en inspiration for din musik?

– Jeg har lyttet rigtig meget til Bon Ivers seneste album, "Bon Iver". Jeg vil ikke sammenligne min musik med Bon Ivers, men jeg bliver uhørt inspireret af det, han laver.
Læs resten af interviewet hos Gaffa.

Læs også interviews med de andre udvalgte Mont OliverMy Heart the BraveKarl WilliamKill JSekuoia og Unknown.

Læs mere om VEGAs Udvalgte 2014.

VEGAs Udvalgte 2014 / 31. januar i Lille VEGA og VEGA Lounge - Læs mere og køb billet.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark