Skip to main content

Teitur er ude med video til "It's not funny anymore"

Nyhed   •   Feb 14, 2014 15:26 CET

Den færørske Teitur har netop udsendt videoen til sangen "It's not funny anymore". Singlen figurerer på sangerens nyeste albumudgivelse, Story Music, fra 2013. Videoen består af liveoptagelser fra Holland af Teitur selv og hans orkester. 

Van Dyke Parks har skrevet arrangement til sangen
Van Dyke Parks, som er en berømt komponist og arrangør, mødte Teitur i et radioshow, hvilket resulterede i, at han skrev arrangementet til sangen "It's not funny anymore". Van Dyke Parks har tidligere komponeret Disney-klassikere som ”The Bare Neccessities” i Junglebogen samt arbejdet sammen med Beach Boys og The Byrds.

Album er optaget på Færøerne
Story Music byder på et større og mere komplekst lydunivers, end man kender fra Teiturs tidligere album, og albummet er det første, Teitur har indspillet på Færøerne. Han har samarbejdet med 60 forskellige musikere i alderen 9-86 år, og mange af de lokale musikere er spontant kommet forbi Teiturs studie i en gammel isfabrik på havnen i Tórshavn. 

Teitur, der har over 1000 koncerter i bagagen og seks album bag sig, gæster VEGAs største sal den 22. februar til en magisk aften.

Teitur / 22. februar i Store VEGA 
Læs mere og køb billet.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.