Gå til indhold
VEGA-aktuelle artister på sommerens festivaler

Nyhed -

VEGA-aktuelle artister på sommerens festivaler

VEGA-aktuelle artister på sommerens festivaler


Sommerens festivaler er i fuld gang med at offentliggøre deres programmer for de musikalske løjer, der finder sted i juni, juli og august i Danmark.

Er man ikke så meget til festivaler, eller rækker økonomien ikke til både at punge ud til NorthSide, Roskilde og Smukfest, kan man opleve en del af de indtil videre offentliggjorte navne til festivalerne i VEGA i foråret.

Og ellers kan man jo bruge det som en god mulighed for at tjekke artisterne ud, inden festivalerne og stressen over at nå de omfattende programmer går i gang.

Få to artister på én aften
Roskilde Festival har netop offentliggjort en lang række af de mindre upcoming kunstnere, som man kan opleve på Dyrskuepladsen til sommer, og deriblandt er bl.a. den svenske alt.-pop-duo Iberia, som i øjeblikket arbejder på deres debutalbum. Iberia kigger dog allerede forbi i Ideal Bar den 8. marts sammen med den københavnske kvartet Communions, som de tager med som support-act.

Communions har udgivet debut-ep'en Cobblestone som modtog 5/6 stjerner i Soundvenue, og de spiller sørme også på Roskilde til sommer. Men skal man ikke på Roskilde, så kan man opleve begge de to acts på denne ene aften i Ideal Bar.
Iberia + Communions / 8. marts i Ideal Bar Live - Læs mere og køb billet

Nyt band med etablerede navne bag
Navnet The Mountains siger måske ikke mange så meget, men konstellationen bag består af hit-producenterne Frederik og Fridolin Nordsø (The William Blakes) og forsanger i moi Caprice, Michael Møller.

Trioen har været syv år undervejs med deres nye musikalske projekt, og nu bliver det til en masse koncerter både i VEGA den 26. april, og ellers på NorthSide og Musik i Lejet, som begge har The Mountains på deres festivalplakat.
The Mountains / 26. april i Lille VEGA - Læs mere og køb billet

Gode danske drenge
Skanderborgs festival, Smukfest, har en masse danske kunstnere på plakaten og deriblandt finder man Rasmus Nøhr og Ulige Numre, som lader op til festivaloptrædenderne med et par koncerter her i VEGA.

Ulige Numre er på hjemmebane i København og har efterhånden givet en række rigtig gode koncerter i VEGA - senest afslutningen på deres efterårsturné i oktober 2013. De fire gutter er tilbage i Store VEGA den 12. april, hvor de giver et rockshow på deres helt egen måde.
Ulige Numre / 12. april i Store VEGA - Læs mere og køb billet

En herre, der ikke har gæstet VEGA for nyligt, er Rasmus Nøhr - det er faktisk over tre år siden, at han sidst optrådte i VEGA, men den 30. april er han tilbage. Med det 5. album, Retursekund (2013), i baggagen er den danske sanger helt klar til forårets og sommerens koncerter.
Rasmus Nøhr / 30. april i Store VEGA - Læs mere og køb billet

Andre VEGA-aktuelle kunstnere, som også kan opleves på sommerens festivaler:
Jonny Hefty & Jøden / 13. februar i Lille VEGA - Læs mere og køb billet
Haim / 16. februar i Store VEGA - Læs mere
 Baby In Vain / 25. februar i Store VEGA - Læs mere
Shaka Loveless / 8. marts i Lille VEGA - Læs mere og køb billet
MØ / 11. april i Store VEGA - Læs mere og køb billet
WhoMadeWho / 25. april i Store VEGA - Læs mere og køb billet
Psyched Up Janis / 16. maj i Store VEGA - Læs mere og køb billet
Folkeklubben / 23. maj i Store VEGA - Læs mere og køb billet
Christopher / 21. november i Store VEGA - Læs mere og køb billet

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark