Gå til indhold
Årets Metalnavn 2016 brager mod VEGA med deres hårdtslående liveoptræden

Pressemeddelelse -

Årets Metalnavn 2016 brager mod VEGA med deres hårdtslående liveoptræden

VEGA præsenterer:
Årets Metalnavn 2016 brager mod VEGA med deres hårdtslående liveoptræden
De fremadstormende gutter fra Bersærk har ingen intentioner om at sætte farten ned og hamrer i stedet mod Lille VEGA d. 6. april i forbindelse med udgivelsen af deres andet fuldlængde-album.

"... hvor kan man skrive under på, at de er et af Danmarks fedeste livebands?" spurgte anmelderen fra heavymetal.dk efter en Bersærk-koncert i efteråret 2016. Han beskrev endvidere bandet som "sindssygt tight" og "hele tiden i øjenhøjde med publikum."

Netop liveoplevelsen er en grundlæggende del af Bersærks DNA, og det er ikke uden grund, at bandet blev nomineret til High Voltage Rock Awards-prisen som ”Årets Danske Liveband” i april 2017. I 2016 var Bersærk nomineret ved samme arrangement, dengang i kategorien ”Årets Danske Rockudgivelse”, og de vandt desuden prisen som ”Årets Metal Navn” ved Bands of Tomorrow Music Awards.

Dansk metals svar på Kim Larsen
Aarhusianske Bersærk blev dannet i 2012, og med udgivelsen af debutalbummet Mulm i efteråret 2015 sparkede bandet for alvor dørene ind til den danske undergrundsscene med deres unikke, dansksprogede doom-rock/heavy-rock. Frontmand Casper Popp har selv døbt bandet dansk metals svar på Kim Larsen på grund af deres eftertænksomme lyrik.

Bersærks helstøbte liveoptrædener har medført tunge opvarmningstjanser for bl.a. Red Fang og EyeHateGod samt mægtige Monster Magnet. De har desuden imponeret på de store festivaler Copenhell og Roskilde Festival i 2016. Ud over debutalbummet Mulm har Bersærk ep'en Trældom (2013) i sin diskografi.

Fakta om koncerten:
Bersærk (DK)
Fredag d. 6. april 2018 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 150 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere og køb billet til koncerten med Bersærk.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark