Gå til indhold
Action Bronsons kaotiske og spontane ordleg fylder Lille VEGA

Pressemeddelelse -

Action Bronsons kaotiske og spontane ordleg fylder Lille VEGA

VEGA og Live Nation præsenterer 
Action Bronsons kaotiske og spontane ordleg fylder Lille VEGA
Amerikanske Action Bronson arbejder på et nyt album, som han forhåbentlig har med, når han river Lille VEGA rundt mandag den 18. august med hans rå og kaotiske new yorker-rap.   

Stil a la Ghostface Killah
Et af de mest respekterede navne fra den boblende hiphop-undergrundsscene i New York, Action Bronson kan nu endelig igen opleves i Danmark efter hans koncert på Roskilde Festival sidste år.

Rapperen står på tærsklen til et større gennembrud efter han i 2013 blev fremhævet og hypet af utallige medier. Det anerkendte amerikanske hiphopmagasin, XXL, havde ham bl.a. på deres Freshman Class 2013-cover. Herhjemme fremhævede Soundvenue hans musik på deres årets bedste-lister. Newyorkerens lyd og stil bliver ofte sammenlignet med Wu-Tang Clan-rapperen Ghostface Killah, og det har han bestemt ikke noget i mod.

"Yeah, I mean at the end of the day, it’s all good because Ghostface Killah is one of the best rappers alive, so if I sound similar to the best rapper alive then that is fine. To me there is no comparison; he is a legend and I am a newcomer. If I would try and emulate with anyone it would be Kool G Rap, he is the person I look up to the most.”

Gourmand-rapper
Den bastante rapper som tidligere ernærede sig som gourmetkok, har siden 2011 udgivet en håndfuld mixtapes mm., men i starten af 2014 forventes han første album udgivet på et label, klart. Det seneste mixtape Blue Chips 2 kan downloades HER.

Herpå fortsætter Bronson sin tour de force gennem alternative hiphop-emner som gourmet mad, mærkelige atleter, sjældne biler,  fremmed lande, men også alle hans damer. Nyd numre som ”9-24-13” og ”Contemporary Man”, hvor fem 80’er hits af bl.a. Phil Collins og Peter Gabriel udgør melodisiden til hans rå tekster.

Fakta om koncerten:
Action Bronson
Mandag den 18. august. kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 250 kr. + gebyr 
Billetsalget starter senere i dag via VEGAs hjemmeside og billetnet.
Læs mere og køb billet til koncerten med Action Bronson


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark