Gå til indhold
Ætsende, engelsk forstads-rap fra Rat Boys frontlinje

Pressemeddelelse -

Ætsende, engelsk forstads-rap fra Rat Boys frontlinje

VEGA & Beatbox Entertainment præsenterer
Ætsende, engelsk forstads-rap fra Rat Boys frontlinje
Mandag den 26. november fylder Rat Boy Lille VEGA med skarpe gadeobservationer og punkede beats fra albummet CIVIL DISORDER.

Rat Boys hjemmedyrkede rap maler et graffiti-snapshot af livet i de engelske forstæder. At gå ud på gaden er for Rat Boy som at træde ind på en kampplads. Gaderne er fyldte med wannabe-gangsters, overfald og stjålne sneakers.

Gadeobservationerne bliver til ætsende tekster og sammen med rockede melodier, ligger sangene sig i slipstrømmen af flere af Rat Boys inspirationskilder; Ian Dury, The Clash, Blur og The Streets.

Efter at have sendt sit mixtape til alle tænkelige engelske musikblogs, fik Rat Boy kontakt til Babyshambles bassisten Drew McConnell, som var udtalt fan og hjalp ham videre mod en pladekontrakt. Det har resulteret i SCUMfra 2016 og CIVIL DISORDERfra i år.

CIVIL DISORDER fusionerer Rat Boy rappen med mere punkede elementer med god hjælp fra Clams Casiono og Lord Apex.

I’ve been listening to a lot of early 80s American punk and 70s punk from the UK. I want to get that energy mixed with the production of the new hip-hop records that I’m into.”

Fakta om koncerten:
Rat Boy (UK)
Mandag den 26. november kl. 21:00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
150 kr. + gebyr
Forsalget starter onsdag d. 11. juli kl. 10.00 via VEGAs hjemmeside og Billetlugen. 
Læs mere og køb billet til koncerten med Rat Boy.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark