Gå til indhold
​Amason sender eminent svensk pop over sundet

Pressemeddelelse -

​Amason sender eminent svensk pop over sundet

VEGA og s!b!p! præsenterer
Amason sender eminent svensk pop over sundet

Supergruppen fra Stockholm har i en årrække leveret varme til de kolde, skandinaviske vintermåneder med deres skarptskårne pophits. Den 20. februar kan de opleves i Store VEGA.

I midten af april udgav Amason nye, sprøde indiepop-toner i form af førstesinglen ”You Don´t Have To Call Me”, der varslede et dobbeltalbum fra supergruppen. Albummet har fået titlen Galaxy I og Galaxy II, hvor første del udkom den 16. August. Svenske Gaffa skrev om albummet:

"Endnu en gang har bandet med en kendsgerning i hånden vist, at de fortjener et stående sted i popeliten indtil den dag, de (Gud forbyde!) Vælger at gå på pension.”

I slutningen af 2012, efter mange års venskab, fandt kvintetten sammen i det musikalske rum de kalder Amason. Ud fra vidt forskellige referencer og måder at tilgå musikken, skabte de fem kammerater deres dansable og atmosfæriske indiepop-univers, anført af Amanda Bergmans smukke, indlevende vokal. Bandet startede som et spontant, musikalsk projekt bestående af et erfarent hold musikere fra bands som Dungen, Miike Snow og Little Majorette.

I august 2013 udgav bandet deres selvbetitlede debutep, der skabte en solid hype på den svenske musikscene. Forventningerne blev indfriet en januardag i 2015, hvor kvintetten udsendte det magiske debutalbum Sky City, som indkasserede en svensk Grammy for årets bedste album og blev rost til skyerne af anmeldere verden over. The Guardian skrev bl.a.:

”Sky City – is functional, polished and slick, but with a wild edge: Bergman’s measured and assured vocals have a witchy quality that gives the songs a windswept wantonness. At their best, Amason sound like 80s Fleetwood Mac, with Bergman as both Stevie Nicks and Christine McVie, with a nod to someone more esoteric and Teutonic, like Nico.”

Fakta om koncerten:
Amason (SE)
Torsdag d. 20. februar kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 240 kr. + gebyr
Billetsalget starter onsdag den 11. september kl. 10.00 via vega.dk, s!b!p! og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Amason.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark