Skip to main content

Baroness brager gennem VEGA med nådesløs, tung rock

Pressemeddelelse   •   Dec 18, 2015 10:00 CET

VEGA præsenterer
Baroness brager gennem VEGA med nådeløs, tung rock
De tunge rockere i Baroness ruller de heftige melodier og soloer fra deres nye album ud i Lille VEGA torsdag den 31. marts. 

Amerikanske Baroness afleverer i år en tidlig julegave til fans af tung, tung sydstatsrock, der spreder sig over inspiration fra sludge til progressiv metal og stoner rock. Den 18. december udkommer deres nyeste album, Purple, nemlig.

Ifølge bandet indeholder det nogle af de største og mest exceptionelle riffs og omkvæd, de nogensinde har indspillet. Sangene er samtidig en refleksion over det busuheld bandet overlevede, mens de var på turné i 2012. Det nye album skal rykke Baroness væk fra det mørke øjeblik i deres historie.

Overlevelse og musikalsk kompleksitet
Dave Fridmann (the Flaming Lips, Sleater-Kinney) har i produktionsfasen været ansvarlig for at holde styr på det stormvejr af følelser, som Baroness kommer igennem på albummet.

"If I Have to Wake Up (Would You Stop the Rain)" handler om at kommer tilbage til normalen efter uheldet og ”The Iron Bell” om at overleve generelt.

Sangene er hudløst ærlige og musisk komplekse med passager, der skæver lige så meget til klassiske rocktraditioner som bandets smadrende metal-fortid.

Ud over Pete Adams og John Baizley er bandet efter uheldet blevet opdateret med Nick Jost på bas og keys samt Sebastian Thomson på trommer.

Solidt liveband
Baroness har efter solide liveshows på Roskilde Festival og flere steder i København efterhånden opbygget sig et ry som et navn, der er værd at opleve. Til deres seneste koncert på Loppen var anmeldelserne også fyldt med roser til kvartetten.

Energien blev tæsket til vejrs, som koncerten skred frem, og Baroness syntes at ville mere end bare at larme, for trods den voksende energi havde kvartetten en konstant dybde i musikken og nærvær på Loppens scene, der i sin fremtoning jo også gør, at bandet er i øjenhøjde med publikum.”
Devilution, 4/5

”…trods de lange instrumentale introer og den hårdtprøvede stemme, går man herfra med en rigtig dejlig følelse i kroppen af, at have oplevet et band, der virkelig brænder for deres musik.”
Revolution Inc, 5/6

Fakta om koncerten:
Baroness
Torsdag den 31. marts kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 185 kr. + gebyr 
Billetsalget starter i dag via VEGAs hjemmeside og Billetnet. 
Læs mere og køb billet til koncerten med Baroness.

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar