Gå til indhold
Pressebillede - Bogfinkevej
Pressebillede - Bogfinkevej

Pressemeddelelse -

Bogfinkevej flyver tæt på solen, men har hiphop-fødderne plantet på jorden

VEGA præsenterer:
Bogfinkevej flyver tæt på solen, men har hiphop-fødderne plantet på jorden
Den aarhusianske trio tordner fremad med deres melodiske rap-hits og inviterer til fest i Lille VEGA den 22. marts.

Bogfinkevej har braget ind på den danske musikscene med skarpe tekster, uformel hygge og en god portion folkelighed. Der er ikke så meget pis med dem. Trioens univers af dansksprogede rap-harmonier og ørehængende melodier rammer bredt og blandt gruppens fans kan du finde både Wafande og Steffen Brandt.

De tre ærkeaarhusianere har travlt med at arbejde på debutalbummet, BFV, som udkommer til marts. Med numre der spænder fra dansable til mere reflekterende og seriøse sætter de endnu engang streg under gruppens musikalske alsidighed.

Søren Karim Bech, Laurits Gad og Mads Horsdal mødte hinanden i et musikkollektiv. To rappere og en singer/songwriter er en konstellation, der krævede lidt tilvænning for trioen i starten, men det fungerede upåklageligt. Det første udspil, ”Smilets By”, var en ode til hjembyen og samlede hurtigt flere end 90.000 visninger på YouTube.

Bandet har allerede udsendt singlerne ”Ikaros” og ”Ualmindelig”, som teaser det kommende album. Du kan godt begynde at glæde dig til, at Bogfinkevej skænker op af deres melodiske hip hop i VEGA!

Fakta om koncerten:
Bogfinkevej (DK)
Fredag d. 22. marts kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 160 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere og køb billet til koncerten med Bogfinkevej

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +700 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark