Pressemeddelelse -
Charmerende blanding af soulet R&B og frisk solskinspop
VEGA & Live Nation præsenterer
Charmerende blanding af soulet R&B og frisk solskinspop
Det britiske stjerneskud i Zak Abel er på vej med sit første fuldlængdealbum Only When We’re Naked, der bl.a. indeholder singlen ”Unstable”, som allerede nu har rundet mere end 20 millioner afspilninger på Spotify. Den 3. oktober giver han koncert i Lille VEGA.
Zak Abel blev hurtigt berømt for sin fantastiske stemme, da han lagde vokal til Gorgon Citys sang ”Unmissable” fra 2014. En sang der bl.a. kom på U.K. Top 20. Siden har han beriget verden med sin soul-inspirerede stemme på egne udgivelser, som høster stor anerkendelse fra både fans og anmeldere.
Han blander pop, funk, soul og R&B til en omgang musikalsk lækkerhed, hvor det store talent skinner klart igennem. På sit kommende album Only When We’re Naked har Abel allieret sig med prominente navne som bl.a. Paloma Faith og produceren Kaytranada. Albummet udkommer til juli, men er allerede blevet præsenteret for de mest trofaste fans ved to meget anmelderroste, og total udsolgte, koncerter i London tidligere på året. Den engelske avis, The Independent skriver om koncertoplevelsen:
”He has more charm and personality than your average singer-songwriter, backed by his superb live band who are so tight they could have been working together for decades.”
Fra bordtennis til musisk wonderchild
I virkeligheden skulle Abel være professionel bordtennisspiller, men heldigvis for musikkens verden lå det ikke til ham at træne sporten hver dag, og han tyede derfor til musikken, som han altid havde været glad for. Han startede ud med at uploade videoer af sig selv, der optrådte med egne sange, hvilket resulterede i en kontrakt med pladeselskabet Atlantic.
Et år efter hittet ”Unmissable” udgav Abel sin første ep i samarbejde med den bristol-baserede producer, Joker. Ep’en endte med at få titlen Joker Presents Zak Abel. Siden fulgte ep’en One Hand On The Future, og nu er han altså klar med sit første fuldlængdealbum til juli. Du kan allerede nu høre singlerne ”Rock Bottom” og ”Unstable” fra albummet, hvoraf sidstnævnte allerede har fået mere end 20 millioner afspilninger på Spotify.
Fakta om koncerten:
Zak Abel (UK)
Tirsdag den 3. oktober 2017 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 145 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 23. juni via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere og køb billet til koncerten med Zak Abel.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.