Gå til indhold
Christian Löffler indkapsler naturen i elektroniske lydbilleder

Pressemeddelelse -

Christian Löffler indkapsler naturen i elektroniske lydbilleder

VEGA præsenterer
Christian Löffler indkapsler naturen i elektroniske lydbilleder
Den 14. november pakker den tyske musiker og producer, Christian Löffler, Lille VEGA ind i organiske, elektroniske lydflader.

Den tyske producer Christian Löffler har altid været drevet af en ustyrlig lyst til at være kreativ. Musikerens nye album, Graal (Prologue), er et produkt af en evig søgen efter nye kreative udfordringer sammenkoblet med en frustration over ikke at kunne finde det mentale rum til at være kreativ på de lange turneer.

Han følte, at de musikalske input var stagneret og begyndte at fokusere på at male og tegne, hvilket langsomt kickstartede arbejdet med albummet. Resultatet blev seks minimalistiske sange, der ifølge produceren passer perfekt til ”eyes-closed introspection”. Numrene ”Bird” og ”Refu” blev skrevet under nattehimlen i en lang jamsession.

Albummet er opkaldt efter Löfflers hjemby, der er en smuk, gammel kystby ved Østersøen. Det er her musikeren indsamler sin inspiration i en hytte tæt ved havet.

Hvor debutalbummet, A Forest, er opbygget af samples og knitrende elektroniske synthflader gik Löffler nye veje med opfølgeren Mare fra 2016, der udelukkende er indspillet i studiet med instrumenter. Mange af lydende på albummet er reallyde optaget i området omkring hytten. Resident Advisor skrev i forbindelse med udgivelsen bl.a.:

His music isn't geared towards moments of transcendence or evocations of the cosmos in the vein of, say, Kiasmos. He's all about creating little moments of tranquility, while keeping his feet planted firmly on the ground.”

Fakta om koncerten:
Christian Löffler (DE)
Torsdag d. 14. november kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 185 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 14. juni kl 12.00 via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Christian Löffler.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark