Gå til indhold
Emil Kruse
Emil Kruse

Pressemeddelelse -

Dansevenligt melodisk pop fusioneret med elegant hiphop

VEGA præsenterer
Dansevenligt melodisk pop fusioneret med elegant hiphop
Slumromantikeren Emil Kruse basker gang i en svedig dansefest i Store VEGA lørdag d. 13. april.

Emil Kruse blander hiphoppens stærke beats med omkvæd badet i poppede melodier. Det har tiltrukket både vanlige hiphop-smagsdommere og danseglade festgængere. Den tidligere VEGAs Udvalgte rapper har imponeret anmeldere og publikum landet over med sit originale og kreative tekstunivers, som legende og nonchalant fusionerer det rå og urbane med tankevækkende lyrik.

Seneste single, ”Tæt På”, med tidligere Julias Moon forsanger Louis Samson, fra ep’en I Dine Blå er et fremragende eksempel på hvordan urban hiphop kan krydres med popmelodier og blive til et lækkert dansehit.

I 2016 udkom den yderst anmelderroste ep, Slumromantiker, som bl.a. høstede seks hjerter I Politiken. Soundvenue, der kvitterede med fem ud af seks stjerner og konkluderer om ep’en: ”…Først og fremmest har Kruse bare komponeret en håndfuld rigtig gode sange, hvor håndværket er i orden.”

I 2018 debuterede Emil Kruse live på Roskilde Festival, hvor GAFFA gav ham fem ud af seks stjerner og skrev: ”Kruse kom, så og sejrede med fest med stor F, og det var en fornøjelse at være vidne til.”

Emil Kruse har på trods af sin unge alder været en del af den danske musikscene i lang tid. Først som den hele halvdel af grime-duoen Sleng og senere under navnet Aesthetic, hvor han lavede 90’er inspireret hiphop.

Fakta om koncerten:
Emil Kruse (DK)
Lørdag d. 13. april kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 180 kr. + gebyr
Billetsalget er startet via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere og køb billet til koncerten med Emil Kruse.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 350 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark