Gå til indhold
De japanske pioneerer er tilbage med spritnyt materiale

Pressemeddelelse -

De japanske pioneerer er tilbage med spritnyt materiale

VEGA præsenterer
De japanske pioneerer er tilbage med spritnyt materiale
Metalveteranerne i Boris vender tilbage til Lille VEGA d. 1. december med deres nye album
LφVE & EVφL samt med et tilbageblik på en banebrydende karriere inden for metallens mange grene.

Boris har haft en kæmpe indflydelse på en lang række heavy-genrer, som blandt andre tæller metal, shoegaze, psykedelisk rock, punk, noise og drone. Til august udgiver Boris albummet LφVE & EVφL igennem Jack Whites label Third Man Records.

Det legendariske band har aldrig været meget for at dvæle ved fortiden og er kendt for at søge mod nye horisonter med deres musik, hvilket også kan forventes af det nye album. Derudover er to genudgivelser af Akuma No Uta og Feedbacker på vej. De skal markere det nye partnerskab mellem Boris og Third Man Records.

Trioen har i løbet af deres 27 år lange karriere udvist en unik evne til at koble metal med elektroniske lydlandskaber. Deres eksperimenterende tilgang til musikken har resulteret i en lang række vidt forskellige albums, der har manifesteret bandet som et af de mest markante navne i undergrunds-metalmiljøet.

Boris blev dannet i 1992 og har siden da frygtløst eksperimenteret med ideer og visioner inden for heavy-genren. Bandets kraftfulde og eksplosive lydlandskaber giver i sammenspil med betagende visuelle sceneoptrædener publikum oplevelser for alle fem sanser på samme tid.

I 2006 brød det japanske rockband for alvor igennem med pladen Pink. Med en eklektisk blanding af noise, psykedelisk rock og doom blev Pink en banebrydende plade, der især blev rost for at gøre metal mere tilgængeligt for rockfans. Bandets legende tilgang til stilarter, distinkte udtryk og forståelse for genrens klassiske elementer gør dem til en sjældenhed på metalscenen.

Fakta om koncerten:
Boris (JP)
Søndag d. 1. december kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 180 kr + gebyr
Billetsalg starter fredag d. 28. juni kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster.dk
Læs mere om og køb billet til koncerten med Boris.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark