Gå til indhold
Pressebillede - Okkervil River
Pressebillede - Okkervil River

Pressemeddelelse -

De texanske folk-rockere fra Okkervil River flyder ovenpå igen

VEGA præsenterer:
De texanske folk-rockere fra Okkervil River flyder ovenpå igen
Excentriske Will Sheff og hans væbnere i Okkervil River sejler ind i Lille VEGA d. 22. september.

Gennem de seneste 20 år har Okkervil River optrådt med deres folkrock-fortællinger på den alternative musikscene i USA sammen med navne som Midlake, Two Gallants og The Decemberists.

Bandet har oparbejdet lidt af et bagkatalog gennem karrieren. Som ny lytter kan man starte med hovedværket Black Sheep Boy (2005), som giver et godt billede af Okkervil Rivers finurlige og historiemættede univers.Albummet blev af Pitchfork kaldt for et af årtiets bedste.

Den ubestridte frontmand – og eneste gennemgående medlem – er forsanger og sangskriver Will Sheff, hvis sange ofte er forankret i hans sindstilstand, som svinger mellem afdæmpet melankoli og glædesfyldt optimisme. Okkervil Rivers lyd er karakteriseret ved Sheffs intense vokal og kryptisk, tankevækkende lyrik blandet med en både smuk og alvorlig orkestrering.

Fra eksistentiel bedrøvelse til ubekymret livsglæde
Sheff lagde sit skrøbelige sind til offentligt skue på gruppens seneste album Away fra 2016. Sangene blev skrevet, mens han gennemgik store udfordringer personligt og professionelt. Han indspillede albummet med andre musikere end bandmedlemmerne fra Okkervil Rivers tidligere album.

På turneen i forlængelse af Away følte Sheff sig revitaliseret i en sådan grad, at han inviterede tourbandet i studiet for at indspille et nyt album. Sheffs foryngelseskur parret med terapeutisk behandling i form af bøn og mikrodosering af psykedelika, har ført til et mere optimistisk og elektrisk album fyldt med ”music intended to be hopeful, healing and uplifting”.

Man kan ikke beskylde Okkervil River for at ligge på den lade side. Bandet har udgivet otte album på 14 år, og trods en næsten konstant turnéaktivitet har de fundet tid til at indspille det nye album In the Rainbow Rain, som udsendes d. 27. april.

Fakta om koncerten:
Okkervil River (US)
Lørdag d. 22. september kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 180 kr. + gebyr
Forsalget starter fredag d. 27. april kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere og køb billet til koncerten med Okkervil River

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark