Gå til indhold
Pressebillede - Danish Demolition Tour
Pressebillede - Danish Demolition Tour

Pressemeddelelse -

Defecto + Helhorse + Siamese + Aphyxion = en nedrivningskugle af melodisk metal

VEGA præsenterer:
Defecto + Helhorse + Siamese + Aphyxion = en nedrivningskugle af melodisk metal
Fire fremadstormende danske metalbands river Lille VEGA ned d. 8. september til Danish Demolition Tour.

VEGA har samlet fire af landets mest melodiske metalbands til en fælles magtdemonstration. Du kan roligt forvente at blive blæst i stumper og stykker af rå riffs, fængende omkvæd og kraftfuld lyd.

Defecto
Defecto er Danmarks nyeste tilføjelse til den melodiske og progressive metalscene med deres catchy omkvæd, massive riffs, hæsblæsende soloer og grandiose, moderne symfonier. Med deres debutalbum Excluded fra 2016 har bandet begået intet mindre end et lille mesterværk inden for genren, og sent i 2017 udgav bandet deres andet album Nemesis til stor applaus fra anmelderne.

Helhorse
Bandet Helhorse er med deres energiske liveshows, karismatiske lydunivers og velskrevne album en vaskeægte nordisk naturkraft. Kvintetten spiller en rå, nærmest uhellig, blanding af beskidt metal, punk og klassisk rock. Bandet er blevet udnævnt til et af de bedste live bands i Danmark adskillige gange. De har spillet koncerter med mastodonter som AC/DC og Slayer og turneret i Europa med Karma To Burn og Phil Campbell.

Siamese
Siamese er et hårdtarbejdende, københavnsk hard rock-band med ti års sammenspil, tre fuldlængdeudgivelser og to ep’er hakket ind i bæltet. På deres nyeste album Shameless eksperimenterer de med fængende omkvæd og tunge guitarakkorder. Bandet er ikke bange for at gøre op med fastgroede metaldogmer og har på tidligere udgivelser flirtet med funk, R&B og pop.

Aphyxion
Aphyxion har opbygget et solidt ry for deres energiske optrædender. Bandet leverer stærke riff og melodiske omkvæd i deres groovy death/trash metal-univers med en tight og kraftfuld lyd. Bandets nyeste udgivelse Aftermath fra 2016 løftede dem fra at være et lovende håb til en af de stærkeste spillere på scenen.

VEGA har øst rigeligt cement i betonblanderen, så du kan blive ramt i hovedet af en musikalsk nedbrydningskugle, når Danish Demolition Tour indtager Lille VEGA til efteråret.

Fakta om koncerten:
Defecto + Helhorse + Siamese + Aphyxion (DK)
Lørdag d. 8. september kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 185 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag kl. 10.00 på vega.dk og Ticketmaster
Læs mere og køb billet til Danish Demolition Tour 

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark