Gå til indhold
Den australske singer-songwriter Matt Corby giver lyd fra sig i VEGA efter 2 års tavshed

Pressemeddelelse -

Den australske singer-songwriter Matt Corby giver lyd fra sig i VEGA efter 2 års tavshed

VEGA og Beatbox Entertainment præsenterer
Den australske singer-songwriter Matt Corby giver lyd fra sig i VEGA efter 2 års tavshed
Der har været stille omkring den australske singer-songwriter siden 2013 hvor ep’en Resolution udkom. I oktober i år udsendte Matt Corby første single, og dermed en forsmag, på sit kommende debutalbum der kommer ud i starten af 2016. Den 22. marts kan du få fornøjelsen af ham live, når han spiller koncert i Lille VEGA.

Matt Corby har ikke ladet høre fra sig de sidste 2 år – heldigvis er ventetiden forbi nu med en ny single ude og et kommende debutalbum lige på trapperne. Tiden har Corby brugt i hjemlandet, hvor han har haft brug for at stoppe op og reevaluere sin musikalske retning.
Corby gjorde første gang opmærksom på sig selv, da han i 2007 deltog, og fik en 2. plads, i Australien Idol. I 2009 var han klar til at udgive sin debut ep Song for… og han har siden da udgivet ydereligere tre ep’er. Selvom bagkataloget af sange ikke er det største, så har Corby høstet både roser, nomineringer og priser for sine sange. Især i hjemlandet hvor singlerne ”Brother” og ”Resolution” har hhv. vundet prisen for bedste sang og toppet som nummer 5 på den australske hitliste der også sikrede den 25-årige sanger 2 X platin.

Gåsehuds-fremkaldende musik uden instrumenter
Forsmagen på det kommende debutalbum fra Corby udkom 1. oktober i år, hvor han udgav singlen ”Monday”. Endnu engang leverer Matt Corby gådehuds-fremkaldende musik – denne gang uden brug af nogle instrumenter i produktionen. Der er ikke brugt andet end Corbys egen stemme og krop. Ifølge sangeren selv, er det en meget ærlig sang om, hvor han ser sig selv lige
nu:

"I guess I needed to spend that time learning how to practically play, on each instrument, what I would regularly hear in my head. Enough time has now passed for me to clear my head of everything that I've done before, reboot and have the balls to do it again."

Fakta om koncerten
Matt Corby
Tirsdag 22. marts kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
150 kr. + gebyr
Forsalget starter i dag via VEGAs hjemmeside og Billetlugen.
Læs mere om koncerten og køb billet.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark