Gå til indhold
Det fremadstormende rockband Go Go Berlin i VEGA med nyt album

Pressemeddelelse -

Det fremadstormende rockband Go Go Berlin i VEGA med nyt album

VEGA præsenterer
Det fremadstormende rockband Go Go Berlin i VEGA med nyt album
Et af de mest hypede navne på dette års Spot Festival, Go Go Berlin, der er kendt for deres eminente liveoptrædener, udgiver til september deres debutalbum. Det nye materiale kan man se frem til at høre live, når bandet den 21. november giver koncert i Lille VEGA.

De fem unge herrer i det aarhusianske rockband Go Go Berlin udgav i maj deres første single ”Raise Your Head” med tilhørende video, som er en forløber for deres kommende debutalbum, der er sat til at udkomme til september.

Liveshows i ægte rock’n’roll-stil
På dette års Spot Festival gav bandet en anmelderrost koncert foran et begejstret publikum på SCC That-scenen, og Gaffas anmelder tildelte koncerten hele 5/6 stjerner og skrev bl.a.: ”De er unge, de er talentfulde, og de vil frem i verden. Og at dømme efter koncerten på Spot skal de nok komme det – i nærmeste fremtid.”

Musikalsk peger de, i stil med navne som danske The Blue Van og amerikanske Rival Sons, tilbage til 60’erne og 70’ernes klassiske rock, hvor der hentes inspiration fra bands som Thin Lizzy, Led Zeppelin og The Doors.

Under deres liveshows er der dømt ægte rock’n’roll-stil med læderjakker, stramme jeans, støvler og 70’er-frisure, hvilket falder godt i spænd med forsanger Christian Viums tilpas rå stemme, guitarsoloer samt iørefaldende rockmelodier.

Fremadstormende talenter
Trods deres unge alder, har bandet gennem deres professionelle liveoptrædener og dedikation til musikken opnået stor erfaring og en voksende fanskare. Go Go Berlin, der blev dannet i 2011, spillede allerede året efter 44 egne koncerter og har på nuværende tidspunkt over 80 koncerter i kalenderen for i år.

Der er dømt ægte rock’n’roll, når de erfarne aarhusianere indtager scenen i Lille VEGA med læderjakker, guitarrifs og rockattitude til koncerten i november.

Fakta om koncerten
Go Go Berlin (DK)
Torsdag den 21. november kl. 22
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
110 kr. + gebyr
Forsalget starter tirsdag den 28. juni kl. 14.00 via VEGAs hjemmeside, Billetnet og på posthuse.
Læs mere om koncerten med Go Go Berlin i Lille VEGA.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark