Pressemeddelelse -
Djämes Braun og Vild $mith fyrer op under torsdagsfesten i VEGA
Djämes Braun og Vild $mith fyrer op under torsdagsfesten i VEGA
Torsdag den 14. november tager duoen Djämes Braun deres
dansable dancehall-hits som ”Kvinder og kanoner” med og laver fest i Lille
VEGA. Med som support har de den radioaktuelle rap-trio Vild $mith, der i øjeblikket
hitter bl.a. på P3 med nummeret ”Vild i dag, syg i morgen”.
Med de to danske urban-navne på plakaten er der lagt op til en lille-fredag med
fest og dans i Lille VEGA den 14. november fra kl. 21.
Ørehængere fra både debut-ep og
opfølgeren Farlig Tiger
De to
barndomsvenner i Djämes Braun,
Kenno samt Pilfinger, excellerer i at omsætte deres vilde fantasier og skæve
ordgøglerier til dansable dancehall-hits. Hvis du har været i nærheden af en
radio det seneste år, har du næsten med garanti lagt øre til enten ”Duft af Ba-cone”, ”Nethinde”
eller ”Kom og giv mig alle dine penge”.
Alle numre er taget fra duoens selvbetitlede ep, som den 12. august blev fulgt
op af ep’en Farlig Tiger. Førstesinglen
fra den nye ep, ”Kvinder og kanoner” feat. Barbara Moleko, udkom i april og har som alt andet fra
Djämes Brauns side været et hit. Duoen er blevet streamet over 5,7 millioner
gange det sidste år. Sangen er en hyldest til mangfoldigheden og en opfordring
til at gøre en forskel, hvad enten den er stor eller lille.
Der har ikke
været noget tema eller nogen regler for Farlig
Tiger. Sangene har fundet deres egen vej og fortæller hver sin egen
historie. Det har resulteret i en ep med højt til loftet og stof til
eftertanke. Den fører lytteren ind på de dunkende dansegulve, ned ad
barndommens gade og ind i normernes pres.
Supporten Vild $mith stormer frem
De tre unge herrer i rap-gruppen Vild $mith
har haft vind i sejlene gennem det sidste års tid. Først kom udvælgelsen som én
af de 12 finalister i dette års KarriereKanonen, efterfulgt af en hæsblæsende
koncert på Spot Festival, der fik hele fem stjerner af GAFFA.
I august
måned kulminerede det så med hele fire optrædender til Smukfest og kåringen som
én af de tre vindere af netop KarriereKanonen. Kort derefter signede Vild $mith
med Universal, og i september udkom deres første officielle single ”Vild i dag, syg i morgen”.
Fakta om koncerten:
Djämes Braun (DK). Support: Vild $mith (DK).
Torsdag den
14. november kl. 21
Lille VEGA,
Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
125 kr. + gebyr
Forsalg via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere og køb billet til koncerten med Djämes Braun i Lille VEGA.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.