Gå til indhold
Isac Elliot + Bars and Melody - Pressebillede
Isac Elliot + Bars and Melody - Pressebillede

Pressemeddelelse -

Dobbeltkoncert med de to popstjerner in the making - Isac Elliot og Bars and Melody

VEGA og LiveNation præsenterer:
Dobbeltkoncert med de to popstjerner in the making- Isac Elliot og Bars and Melody
Isac Elliot og Bars and Melody lyser Lille VEGA op og synger sig ind i publikums hjerter til en dobbeltkoncert den 16. april.

Finsk popkomet flyver mod stjernerne
I en alder af kun 17 år er Isac Elliot allerede en veteran i musikbranchen. Han udgav sin første single ”New Way Home” som 13-årig. Det er siden blevet til tre albums og flere end 170 millioner streams på Spotify.

Hans opløftende og smitsomme popmelodier bader din indre dansemus i glade beats og kække tekster. På Elliots seneste album Faith har den unge sanger kastet genertheden til side og gjort plads til mere fest og farver. Blandt andet singlen ”Beast” får besøg af DJ-duoen Tungevaag & Raaban, der virkelig får sat gang i dansegulvet.

Med singlerne ”Baby I” og ”Lipstick” med rapperen Tyga, erobrede Elliot ikke kun hitlisterne, men også pigehjerter verden over fortæller han: ”This will sound totally crazy, but I visited a Latvian television show and suddenly I started receiving dozens and dozens messages from Latvian girls on social media. Then I just decided to reply to as many as possible. We were on our way to a gig, and I just sat in the car and replied. Stayed up late and replied. Then they posted screencaps on their Instagram stories, which led to even more messages from more countries.”

Bars and Melody synger til hjertet
Det sker efterhånden tit, at der står nogle talentfulde sangere på scenen i TV-showet Britain's Got Talent. I 2014 stod pop/rap duoen Bars and Melody på scenen og sang sig ind i folks hjerter med anti-mobningssangen ”Hopeful”. Selvom de ikke vandt, imponerede de alligevel nok til at score en pladekontrakt med selveste Simon Cowell.

Derfra er det gået stærkt med to albums, 143 og Generation Z, samt tre cover albums. Med et mix af svedig rap og smitsomme popmelodier rammer Bars and Melody tidens musikalske stil.

Bars and Melody har teaset for et nyt album og fortalt, de er gået i gang med at skrive nye sange, men der er endnu ikke kommet en dato for udgivelsen. Én ting er i hvert fald sikkert, Bars and Melody er godt på vej mod stjernerne.

Fakta om koncerten:
Isac Elliot (FI) + Bars and Melody (UK)
Tirsdag d. 16. April kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 225 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere og køb billet til koncerten med Isac Elliot + Bars and Melody.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +700 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark