Gå til indhold
Drag på et musikalsk eventyr, der efterlader dig med kuldegysninger

Pressemeddelelse -

Drag på et musikalsk eventyr, der efterlader dig med kuldegysninger

VEGA præsenterer
Drag på et musikalsk eventyr, der efterlader dig med kuldegysninger
Der er overhængende risiko for gåsehud, når Mogli tager dig med på en storslået musikalsk rejse i Lille VEGA d. 15. april.

I 2016 drog Mogli ud på hendes største eventyr. Sammen med sin partner, filmproduceren Felix Starck, omdannede hun en gammel amerikansk skolebus til et hjem på hjul og rejste gennem Nordamerika i et år. Undervejs samlede hun inspiration til sit andet album Wanderer(2017).

Wanderer er et smukt album, der byder på sange spækket med magisk tæthed med naturen, længslen efter afstand og modet til at forlade hverdagens vaner og udforske eventyrlysten. Med pladen inviterer hun sine lyttere med på den ekspedition, der formede hende som artist.

Takket være hendes debutplade, Bird, modtog den tyske singer/songwriter en VUT Indie Award for Best Newcomer of the Year. Desuden har hun opnået international opmærksomhed på grund af dokumentaren Expedition Happiness, der ligger på Netflix, som parret skabte sammen på turen.

Fakta om koncerten:
Mogli (DE)
Mandag d. 15. april kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 175 kr. + gebyr
Billetsalget starter torsdag d. 4. oktober kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere og køb billet til koncerten med Mogli.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 350 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark