Gå til indhold
Eksotiske Crystal Fighters raver løs i VEGA

Pressemeddelelse -

Eksotiske Crystal Fighters raver løs i VEGA

VEGA og Beatbox Concerts præsenterer
Eksotiske Crystal Fighters raver løs i VEGA
Der er en oplevelse udover det sædvanlige i vente til koncerten med Crystal Fighters i Lille VEGA torsdag den 5. december. Det spansk/engelske band indtager scenen med et eksplosivt liveshow fyldt med electro-dance og baskisk folkemusik samt et nyt album.

De fleste bands vil gerne lave unik musik, der adskiller dem fra deres kollegaer på musikscenen, men få bands er så unikt anderledes som spansk/engelske Crystal Fighters. Bandet blander nemlig traditionel baskisk folk med dance inspireret electro på en bund af synthesizers. Deres debutalbum Star Of Love (2011) er baseret på en ufærdig opera komponeret af en af medlemmernes bedstefar på randen af et mentalt sammenbrud.

Baskiske træinstrumenter
Kombinationen bliver endnu mere eksplosiv under Crystal Fighters liveshow, hvor de eksotiske sange banker gang i en massiv fest. Specielt understreget af de traditionelle, baskiske træinstrumenter bandet har med på scenen i form af for eksempel en txalapartas, der mest af alt minder om en xylofon uden bund.

Afrikansk dance og mexicansk electro
Debutalbummet blev særdeles godt modtaget i hjemlandet England. Singlerne ”Xtatic Truth” og ”In The Summer” blev sendt i heftig rotation på BBCs Radio 1, og Crystal Fighters fik tjansen som supportband for populære Foals på deres turné. Samtidig har bandet fundet tid til at indspille et nyt album, Cave Rave, der udkom i maj.

Det nye album cirkler stadig om almengyldige emner som kærlighed, død, sindssyge og håb med udgangspunkt i den baskiske kultur. Men melodisk er det maniske inspirations-sammensurium udvidet med latin rytmer, afrikansk dance og mexicansk electro. Lyt blandt andet til førstesinglen ”Seperator” og hittet ”You & I” som pt. er i rotation på de danske radiostationer.

Fakta om koncerten:
Crystal Fighters  
Torsdag den 5. december kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Pris: 180 kr. + gebyr – Forsalg starter onsdag 14. august kl. 10.00 via www.vega.dk, Billetlugen.dk og i Fona. 
Læs mere og køb billet til koncerten med Crystal Fighters  



Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Relateret materiale

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark