Gå til indhold
En spirende kejserinde af ørehængende poptriumfer

Pressemeddelelse -

En spirende kejserinde af ørehængende poptriumfer

VEGA og smash!bang!pow! præsenterer:
En spirende kejserinde af ørehængende poptriumfer
Amerikanske Empress Of får publikum i Lille VEGA til at flytte fødderne den 19. marts med sine melodiske popsange.

Under aliasset Empress Of skaber amerikanske Lorely Rodriguez et selvbemyndigende popunivers, der er centreret omkring hendes imponerende, akrobatiske vokal. Med debutalbummet, Me (2015), etablerede hun for alvor sin spontane og helt igennem dansable lyd.

Opfølgeralbummet, Us, er netop udkommet. Som titlen antyder, er der sket et ryk siden sidste album, som var en personlig udforskning af hendes følelsesunivers. Det var så personligt, at det til tider var svært for sangerinden at optræde med live. Us formidler en mere ligevægtig udveksling af energier mellem Rodriguez og hendes lyttere. ”I want it to be like a mirror, and the audience sees a little bit of themselves in every song.”

Rodriguez er vokset op i Los Angeles og opfostret på jazz og latin. Det var hendes teenagebesættelse af Björk, der fastsatte målet om at blive musiker, og hun fik opmærksomhed ved at uploade 15-minutter lange, eksperimenterende demoer til YouTube i 2012.

I tiden mellem sine to albums har Empress Of medvirket på producerduoen DJDS’ store hit “Why Don’t You Come On” med Khalid samt optrådt på numre fra den spanske electro-producer Pional.

Fakta om koncerten:
Empress Of (US)
Tirsdag d. 19. marts kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 180 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag d. 26. oktober kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere og køb billet til koncerten med Empress Of

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 350 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark