Gå til indhold
Factory Floor leverer musikken til festen i efterårsferien

Pressemeddelelse -

Factory Floor leverer musikken til festen i efterårsferien

VEGA præsenterer

Factory Floor leverer musikken til festen i efterårsferien

Den albumaktuelle engelske trio Factory Floor er klar til at skabe musikalsk fest mandag i efterårsferien (14. oktober), når de besøger Lille VEGA med deres medrivende blanding af electrorock, minimal techno og tech house. Den visuelle troldmand Dan Tombs sørger for live visuals til festen, der er en del af CPH:DOXs AUDIO:VISUALS-koncertrække.

5-stjernet nyt album i bagagen
Factory Floor har i midten af september sendt deres længe ventede debut på gaden, og det selvbetitlede album skuffer ikke i forhold til forventningerne efter flere hypede singler og to gode ep’er. Bandets nye udspil får fx 8.2 af musikmediet Pitchfork, og Gaffa giver 5/6 stjerner og skriver om albummet:

På Factory Floors selvbetitlede debut mikses inspirationskilderne sammen til et berusende og gennembearbejdet værk, hvor de ofte knastørre beats og metalliske synths danner en pumpende vanvids-puls med små vridninger i det stramme udtryk.
Læs hele anmeldelsen.

Fængende og dansabel blanding af elektronisk rock, techno og house
Factory Floor repræsenterer en unik musikalsk hybrid, der mixer rytmerne fra genrer som minimal techno og tech house med live trommer, synthesizere og støj. Resultatet er en hypnotiserende og catchy form for electrorock, som med sin særlige drive giver Factory Floor et originalt og anderledes udtryk.

En audio/visuel oplevelse
Factory Floors medrivende elektroniske kompositioner ledsages på aftenen af fantastiske, stemningsfulde live visuals skabt af den visuelle kunstner Dan Tombs, der gennem længere tid har arbejdet sammen med bandet. Der er dermed lagt op til en oplevelse, som både vil stimulere øjne og ører, når Factory Floor indtager VEGA. Koncerten indgår i koncertrækken AUDIO:VISUALS, som er en del dette års CPH:DOX festival.

Ny engelsk synthpop som opvarmning
Som opvarmning til Factory Floor kan man høre East India Youth, der udgøres af den 22-årige William Doyle, som er multi-instrumentalist fra Bournemouth i England. Han spiller drømmende synthpop med inspirationer fra både støjrock, Pet Shop Boys, avantgarde-electronica og balearic house. East India Youth har udgivet ep'en Hostel og arbejder på sit debutalbum, der udkommer i starten af 2014. Hør ham på "Heaven, How Long" og læs mere om nummeret hos Pitchfork.

Fakta om koncerten:
Factory Floor (UK). Live visuals: Dan Toombs
Mandag den 14. oktober kl. 21
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
130 kr. + gebyr
Forsalg via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere og køb billet til koncerten med Factory Floor i Lille VEGA.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Relateret materiale

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark