Gå til indhold
Finske Alma sætter fuld smæk på girl power

Pressemeddelelse -

Finske Alma sætter fuld smæk på girl power

VEGA og Live Nation præsenterer:

Finske Alma sætter fuld smæk på girl power

Almas massive, tropiske poplyd er så ørehængende, at både MØ og Elton John har tilkendegivet deres begejstring. Den 28. maj bliver Lille VEGAs danseglade publikum mødt af powerpop-omkvæd krydret med en punket vokal.

Den finske hitmager Alma er alt det, du ikke forventer af en popstjerne. ”She looks like a cybergoth reimagining of a young Adele and sounds like Beth Ditto had she been raised on tropical house” skrev The Observer for nyligt, hvilket beskriver hende præcist.

Med en uendelig kærlighed til soul og artister som Amy Winehouse kan det virke overraskende, at Alma har omfavnet en massiv poplyd, men det er den genre, som hun har et helt særligt talent for. Et talent, som har tiltrukket ros fra blandt andre Annie Mac, Elton John og MØ.

Debut ep’en Dye My Hair (2016) byder på tre euforiske og enormt catchy produktioner samt en akustisk version, der for alvor berettiger hypen omkring Alma og hendes fænomenale vokal. BBC Radio 1 bragte i sidste uge en live session med fuld smæk på girl power. Dua Lipa i front og en supergruppe bestående af Charli XCX, Zara Larsson, MØ og Alma som backup-sangere, hvilket siger lidt om, hvilken liga Alma befinder sig i.

Den sprudlende sangerinde skriver selv sit eget materiale, og den nye single ”Chasing Highs” er så fængende, at den har over 70 millioner afspilninger på Spotify. Hun er et af de nye store pophåb, som ikke er bange for at råbe højt om kvinders rettigheder og sexisme i musikbranchen.

Fakta om koncerten:
Alma (FI)
Mandag d. 28. maj kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 190 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 2. marts kl. 10.00 via vega.dk, livenation.dk og Ticketmaster.dk

Læs mere og køb billet til koncerten med Alma.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark