Gå til indhold
Fremadstormende Mø giver ekstrakoncert i Store VEGA

Pressemeddelelse -

Fremadstormende Mø giver ekstrakoncert i Store VEGA

VEGA præsenterer 
Fremadstormende Mø giver ekstrakoncert i Store VEGA
Electro-sangerindens koncert i april er nu allerede udsolgt, og derfor annonceres der en ekstrakoncert med anmelderroste Mø torsdag den 10. april. En måned efter hendes længeventede debutalbum udkommer.  

Små to måneder inden Møs annoncerede koncert i Store VEGA den 11. april, er der udsolgt, og derfor offentliggøres en ekstrakoncert dagen forinden med den populære electro-sangerinde.

Spice Girls i opdateret version
har forsødet ventetiden, inden hendes debutalbum No Mythologies to Follow udkommer den 10. marts, med prisen som ”Årets Livenavn” ved årets Steppeulven-pridsuddeling og et eminent cover af Spice Girls’ sangen ”Say You’ll Be There”. Hendes nedbarberede og moderne version af 90’er-hittet skruede forventningerne til debutalbummet om muligt endnu mere i vejret.

Albummet er hovedsageligt produceret af Ronni Vindahl (Boom Clap Bachelors, Ivory&Gold) og indeholder bl.a. de populære singler "Pilgrim", "Never Wanna Know" og "XXX 88" feat. Diplo.

Egen Europa-turné
MØs musik, der af det anerkendte britiske musikmagasin NME er blevet beskrevet som “Icy sharp pop with a big heart and even bigger vocals” og som "warped pop to excite fans of Rihanna and Grimes in equal measure" af Q Magazine, har vakt stor opsigt langt uden for Danmarks grænser.

Hun har således allerede turneret i Europa og USA som support for respekterede og populære navne som AlunaGeorge og Diplo. Nu er MØ imidlertid så stort et navn, at hun kan headline sin egen Europa-turné, der heldigvis også inkluderer to koncerter i VEGA.

Fakta om koncerten:
Mø (DK)
Torsdag den 10. april. kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 180 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via VEGAs hjemmeside og billetnet.
Læs mere og køb billet til ekstrakoncerten med Mø 


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark